Godt nok er det næsten en uge siden, at denne anmelder var så heldig at være til koncert (igen) på Bartof Station. Koncerten var med den vidunderlige skotske sanger/sangskriver/guitarist Kris Drever, (øverste foto Kris Drever, Genevieve Stevenson) og han havde kollega Ian Carr med på flot supplerende guitar. Siden koncerten med de to har Le Vent Du Nord fyldt Bartof Station og med stor succes – dem gik jeg så glip af.

Men jeg er også stadig opfyldt af oplevelsen med de to, der absolut også havde fortjent det samme store publikum, som Copenhagen Folk Clubs sidste koncert i forårssæsonen fik. Men vi, som var der, nød til fulde Kris Drevers fine sange og begges guitarspil, som var helt unikt sammen. Men først og fremmest er det Kris’ bløde stemme, der får de små hår til at rejse sig, skaber klumper i halsen og trang til at græde af glæde. Den er så bevægende og fortjener et endnu støre publikum, end den allerede har. Og han har mange fans, mange koncerter i diverse sammenhænge og mange sange i sig endnu, måske også ”hittet”.

Hans sangskrivning kan heller ikke overvurderes, og for mig at se mangler han bare lige dét lille twist i en enkelt sang, som ville bringe ham ud til et kæmpe publikum verden over. Ikke at han går og ønsker det, tror jeg. Han har det fint med, hvor han er, det fornemmer man klart, og han bekræftede det også. Drever er en mand tæt på de 40, ved hvem han er, hvad han kan og vil. Han er i høj grad sig selv og glad for det, hvad der også er al mulig grund til. Den stemme og de sange må man være glad for.

Drever er fra Orkneyøerne, men bor nu endnu mere nordligt, nemlig på Shetland sammen med kone og barn. Han er ærlig og alvorlig med mange afdæmpede sange, men han slår sig også løs sammen med andre, f.eks. når han spiller med LAU. Jeg og resten af publikum nød koncerten med de to, som er så enormt stærke sammen. Ian Carr er en super sideman.

Kris Drever er efter min mening en af de bedste sangere på den aktuelle folk-scene. Han vandt da også to BBC Radio 2 Folk Awards 2017 for bedste album, If Wishes Were Horses, og for bedste originale sang – nemlig albummets titelsang. Som han sang ”If Wishes Were Horses – beggars would ride them”. Mon ikke. Så enkelt, men meget smukt og klogt tænkt, skrevet og sunget.