Lørdag aften bød arrangørerne i Strib på et specielt og ikke uinteressant samarbejde mellem rocksangeren og sangskriveren Michael Møller, kendt såvel som solist som fra grupperne Moi Caprice og The Mountains, og en gruppe musikere med baggrund i folkemusikkens verden, primært fra gruppen Svøbsk.
Jørgen Dickmeiss
Der var ganske tydeligt tale om en sanger og sange af en anden verden end i hvert fald den danske folkemusiks. Michael Møllers (øverste foto) lettere indadvendte sceneattituder lå langt fra folkemusikkens grundlæggende socialt definerede tilgang, og de hovedsageligt mol-tonale sange er ikke skabt med folkemusikkens univers som udgangspunkt, men fremstod hørbart og ganske logisk som rocksange, omend fra den mindre pågående del af genrens skala. Det er heller ikke væsentligt, hvis resultatet er godt og interessant, og det var det et langt stykke.
De generelt afdæmpede sange blev fremført med en høj grad af indlevelse og nærvær – og samtidig ikke uden en vis patos. Michael Møller har en stor og fyldig stemme og anvender den udtryksfuldt. Anmelderen fik forsigtige associationer i retning af skotske Runrig fra tiden med Donnie Munro som forsanger. Ikke i direkte musikalsk henseende, men mere ud fra lydbilledet. Sangene er melodisk og harmonisk komplekse og særdeles velkomponerede. Ind imellem klingede Lennon/McCartney-kompositioner fra den sene Beatles-periode i skribentens baghoved, og det må absolut være en cadeau til Møller. Sangene er engelsksprogede, men det må formentligt henføres til en definition af rockens univers som internationalt.
Simon Busk
Musikerne tilførte sangene folkemusikkens instrumenter, men ikke folkemusikkens melodik og rytmik. I hvert fald ikke den danske. Derimod krydrede de hørbart med elementer af øst- og sydeuropæiske traditioner i akkompagnementet – og det gjorde de glimrende.
Maren Hallberg
Det var blot synd for Michael Møller & Foreign Lands, at kun forstemmende få viste sig åbne over for denne musik og var blevet tilbage efter Michael Falchs forudgående optræden. Bedre blev det ikke af, at de sidste efterslukkende rester højlydt hyggede sig ved baren. Strib Vinter Festival er ikke den eneste, der kæmpe mod publikums konservatisme og fokus på det kendte og sikre. Hatten af for at arrangørerne vil og tør præsentere det nye og interessante, men de kunne måske med fordel gentænke sammensætningen og specielt rækkefølgen i musikprogrammerne, ikke mindst af hensyn til musikerne.
Samlet set skabte rocksangeren og folkemusikerne i fælleskab et originalt og spændende musikalsk maleri, som hverken var rock eller folkemusik, men helt genrefrigjort. Det fortæller noget om koncertmusikkens udvikling med grænseoverskridende projekter og sløring af de kendte genredefinitioner. Det skal ikke begrædes, når kvaliteten er i orden. Det var den her.
www.facebook.com/ForeignLandsOfficial/
www.youtube.com/channel/UCFq0zICFqoYYtsLn_QQ-OWA
