Når programmet fortæller om et nyt navn fra Den Grønne Ø, må man være der. Irland har en særdeles stærk musiktradition, som også den unge generation løbende bidrager fyldigt til. Når nordirske Connla oven i købet er blevet nærmest overdynget med priser og andre anerkendelser, stiger nysgerrigheden.

Den instrumentale besætning er i sig selv interessant. Som primært melodiførende anvender de fløjte/whistle og uilleann pipes, den irske udgave af sækkepiben. Ind imellem supplerer også den irske harpe med melodispil, men ligger ellers i rytmegruppen som akkompagnerende instrument med en funktion, nærmest svarende til klaver/keyboard.

”Maskinrummet” rummer derudover akustisk guitar og bodhran, den traditionelle irske håndtromme. Vi hører altså ikke de i Irland så ofte anvendte melodiførende instrumenter violin og toradet harmonika, ligesom den lige så ofte brugte bouzouki med sin sprøde lyd ikke er at finde som akkompagnerende instrument. I den irske tradition er kvindelige sangere i stærk overvægt i forhold til mandlige. Således også hos Connla.

Repertoiret består helt overvejende af originale kompositioner i traditionen, sange og instrumentalstykker, og primært skabt af Connlas medlemmer. Det valg er med til at skabe en personlig profil på et fyldigt og farverigt musikalsk irsk marked – ikke ved at kompositionerne fjerner sig voldsomt meget fra de traditionelle, men ved at sætlisten går udenom det velkendte repertoire.

Også besætningen gør sit til at skabe Connlas personlige lydbillede. Fraværet af instrumenter, der primært markerer sig i de højere frekvensområder, og et tilsvarende lydmix af guitar og harpe skaber et blødt og brunt lydbillede – om en sådan karakteristik forstås. En lyd uden skarpe kanter. Under koncerten var guitar og harpe endda mixet så blødt, at der nok blev for meget mellemtone og bund, og det rytmiske drev derved i en vis grad mistede gennemslagskraft. På cd’en er der dog gjort mere plads til de høje frekvensområder med et mere afbalanceret mix som et positivt resultat. Her er der ydermere tilføjet en gæstemusiker med percussion til ind imellem at støtte det rytmiske element, også med et positivt resultat.

Gennem en varm og sympatisk optræden demonstrerede de unge musikere i Connla et stort teknisk og musikalsk overskud. En engelsk anmelder skrev, at så ungt et band ikke burde være i stand til at gøre det så godt. Gnistrende instrumentalstykker kontrasterede fint med mere afdæmpede indslag. Ikke mindst de smukke kompositioner med harpen i front var fløde for øregangene. Sangerinden Ciara Mc Cafferty har udfordret sig selv med den opgave at markere sig blandt en række specielle og stærke nationale kolleger. Hendes vokale præstationer skal uden forbehold placeres i den fine ende af kvalitetsskalaen, dog endnu uden at markere sig med en unik personlighed. Lidt mindre kan nu også fint gøre det.

Det var en opgave under koncerten at få kontakt til den feststemte del af publikum, der hyggede sig, mens de ventede på Anne Linnet, og så sig foranlediget til at hæve stemmerne for at overdøve musikken. Selv de feststemte formåede Connla til sidst at få med sig. I hvert fald langt de fleste.

Samlet set må Connla betegnes som et lovende, personligt og yderst velspillende ungt navn med udgangspunkt i den nyere irske tradition. I netop den sammenhæng slog det anmelderen, hvor stor indflydelse 1970’ernes store traditionsfornyende navne som Planxty og The Bothy Band har fået for den efterfølgende irske musik. Connla lægger sig kompetent i deres kølvand. Fremtiden vil vise, om de vil være i stand til yderligere at understrege og udbygge den personlige profil, men potentialet er fyldigt til stede.

https://connlamusic.com/

www.facebo’ok.com/Connlamusic

https://mp3songfree.net/mp3/Connla-EPK.html