Eleanor Shanley er et nærmest familiært navn for mange danskere. Vi har her i landet kunnet følge hende igennem snart mange år. Da skribenten tog emnet op med Shanley, replicerede hun koket charmerende, at hun måtte have været en lille pige dengang, for hun er jo kun 27 nu! Når replikskiftet nævnes, har det noget at gøre med den umiddelbare og imødekommende charme, som givetvis er en medvirkende årsag til denne irske sangerindes vældige popularitet her i landet. Medvirkende årsag, ja, for det afgørende er naturligvis, at hun er begavet med en sangstemme, der ligger pænt over det middelmådige plan – for nu at sige det med et understatement.
Denne aften viste hun, at hun ikke blot kan synge, men at hun også har nået en grad af modenhed, der ikke blot lader hende synge, men tillige i højere grad lader hende udtrykke sig nuanceret og nærværende. Den gode kunstners positive, men sådant set også nødvendige, udvikling. Netop dét betyder, at sange vi har hørt hende fremføre en del gange tidligere, stadig er høreværdige men nu på et nyt og højere niveau.
Shanley markerede dog, at fornyelsen ikke alene bestod i udviklingen af det hidtidige repertoire men også i fornyelsen: ”Vi lærer faktisk nye sange ind imellem,” lød det lettere selvironisk. For den udsendte var Joni Mitchell´s ”Both Sides Now” en fornyelse, som Shanley på bedste vis fik fremhævet det smukke i.
Vel indpakket i sine to strengespillere gav Eleanor Shanley os varm og nærværende musikoplevelse denne lørdag aften i Strib.
Eleanor Shanley, Strib vinter Festival, 19. februar 2011
Nils Thorlund
