Spot-festivalen i Aarhus har gennem mange år haft Roots&Hybrid-musik på programmet, og siden 2010 har Det Turkise Telt stået for at præsentere mangfoldigheden inden for musikken. Her har der været en del verdensmusik, men også folkemusikken er blevet præsenteret i de mange fantastiske udgaver, den findes i.
Det Turkise Telt har tidligere været i Ridehuset og på Godsbanen, men de næste 3½ år er det at finde i det tidligere Atlas’ lokaler på Vester Allé 15. Man arbejder på at finde et nyt navn til spillestedet, som ligger tæt på Aarhus Å og de tidligere Ceres bygninger. Den første koncert, Det Turkise Telt kunne præsentere på deres nye spillested, var Barrow, der nok ikke var det mest typiske band under Roots&Hybrid. Men det fem mand store band gav en velspillet koncert med deres sæt af americana og countrymusik tilføjet lidt rockende toner med den vanligt oplagte Mikkel Bøggild som forgrundsfigur og forsanger. Blandt andet fik vi en fornyet og mere energisk version af bandets kendte nummer Julia Wants to Take Me Home, som afsluttede en dejlig koncert.
Fredag samme sted var der andre toner på programmet. Bjonko Stosic med makedonske rødder førte an i festlighederne med sin klarinet, som han nærmest vred og formede med enorm energi. Der var balkanrytmer med både enkelte stille smukke melodier, men som regel med de mere traditionelle, festlige og hårdtpumpede balkanmelodier, som fik publikum op på de høje nagler, og der blev ikke siddet eller stået ret meget. Der blev hoppet, vredet og danset til de indimellem melankolske klagende toner fra både klarinet og trompet, men det hele mundede som regel ud i et overflødighedshorn af medrivende toner fra det seks mand store band med Bjonko som indpisker og centrumsfigur.
Sorten Muld (øverste foto) har jo en fortid som kendt folktronicaband gennem godt 10 år omkring 1995-2006. Efter en pause på en håndfuld år begyndte bandet at spille koncerter igen og i 2015, gik de i gang med at lave nyt materiale, som er udkommet i år. Så der blev både set tilbage og fremad med det store band – ca. 15-20 musikere/sangere på scenen i meget skiftende sammensætninger, sørgede for en meget underholdende koncert og ligesom Bjonko med en enorm energi og kraftudfoldelse, der ville gøre ethvert fitnesscenter misundeligt!
Der var også mange forskellige instrumenter i brug under koncerten og flere skiftede hænder undervejs. Med Ulla Bendixen som styrende vokalist, der førte det store band gennem deres meget varierede sæt, velspillende Martin Seeberg på flere instrumenter, Martin Ottesen på keyboard sørger for at holde sammen på de mange musikere og korsangere samt bandets blæsergruppe. Her var både klagende nordiske toner med tyrkiske inspirerende toner tilsat bandtes adelsmærke, techno og folktronica, som bandet behersker fuldt ud og mesterligt udlever.