Arrangementets fulde titel var “Showcase Scotland @ Baltoppen LIVE Vol. 2 – 2023 – Festival of leading Scottish & Gaelic contemporary folk & root bands. Det var nemlig en fortsættelse af sidste års succesfulde todages festival fyldt med toppen af skotsk folk (se evt. rootszones tidligere omtaler).
Kim Carnie Band lagde ud med en koncert bestående af neddæmpet og lyrisk musik. Carnie har etableret sig som én af de mest populære, skotske sanger-sangskrivere. Hun har modtaget en række prestigefyldte musikpriser, optrådt i TV samt været frontfigur i de to topbands Mánran og Staran.
Nu har hun tillige samlet sit eget band bestående af: Lauren MacColl, violin, Innes White, guitar, John Lowrie, flygel, Charlie Stewart, bas og Cormac Byrne, percussion. De leverede en række traditionelle numre foruden nogle af Carnies egne sange fra sidste års debutalbum ”And So We Gather”, hvis titelsang ikke er en bryllupssang, men en hyldest til samværet efter coronanedlukningerne. De fleste var på gælisk, men med behørige introduktioner.
The Outside Track rundede festivalens første aften af med en medrivende koncert. Også de har modtaget en række priser for deres musik og optræden, og også de skaber musik bestående af trads og egne kompositioner. De har et bredt repertoire af både sangnumre og instrumentalnumre. De afveg lidt fra det skotske koncept og havde tydeligvis også numre fra Irland og Cape Breton.
Især Mairi Rankin fra den indflydelsesrige Rankin-familie, på violin og Fiona Black på harmonika leverede den melodibærende kerne i instrumentalnumrene sammen med Teresa Horgans fløjtespil. Men også Horgans stærke vokal samt Ailie Robertson på keltisk harpe gav et rigt og varieret lydbillede med både dæmpede passager og hurtige energiudladninger, og dette gjorde deres koncert til en perfekt måde at afrunde sommeraftenen på.
Festivalens anden dag startede kl. 17 med hæsblæsende neo-trad og med både nye numre og traditionelle melodier fra Project Smok. Bandet blev dannet i 2017 og er ’kun’ en trio, men den spillede som et meget større band. Deres meget tætte sammenspil er bygget op omkring Ali Lewacks melodispil på forskellige fløjter og sækkepibe.
Hans fingerfærdighed er simpelthen utrolig. Hvis der fandtes en måde at måle antal toner pr. minut eller sågar sekund, ville han nok være én af de hurtigste. Bland det med Pablo Lafuentes guitarharmonier og de synkoperede rytmeorgier af både Lafuente og Ewan Bairds bodhrán, så får du skotsk instrumentalmusik, når den er allermest virtuos. Vi nåede kun lige af få vejrtrækning og puls lidt ned i nogle stille passager, før det gik løs igen. Læs mere fra festivalen i næste opslag, for lørdag bød også på imponerende koncerter med to af Skotlands absolutte topbands, RURA og Manrán.
