Dagens første koncert på Torvescenen var med nordirske Connla, som kunne konstatere, at de for at gøre koncerten mere autentisk havde medbragt rigtig irsk vejr! Det regnede…

 

Clara McCafferty fra Connla

Det første nummer, Saints and Sinners, var også det allerførste nummer, kvintetten indspillede sammen for nogle få år siden. Siden er det kun gået fremad for det unge band, og i de seneste tre år er det blevet til otte hædersbevisninger og titler som eksempelvis bedste nye band i 2016 og årets album i år.

Connlas sætliste var en varieret blanding af instrumentale numre og numre, hvor Clara McCafferty sang, og det var de sidstnævnte, man mest fæstnede sig ved. Bandet charmede også ved at afsløre, at de havde lært tre danske ord: Tak, kaffe og Tuborg! Men bandets musik var nu ikke præget af nævnte drikkevarer, de forstod at give både stille numre og up-tempo-toner i typiske irske ballader.

På Havnescenen kunne man opleve det danske band McGuinness, som gav debut til violinisten Pia Nygaard. Og det var ikke noget dårligt valg at få tilført en violin til bandets energiske udgaver af både kendte og mindre kendte, traditionelle skotske og irske melodier samt muntre og livlige shantys.Der blev fortalt gode historier af den velsyngende forsanger Henrik Wolsing. Bandet fungerer homogent og velspillende, og måske har den kvindelige deltagelse haft en god indflydelse på bandets glade toner, som også inkluderede et enkelt a capella-nummer.

grip

Erik Grip var en overraskelse udenfor programmet

I Kultur og Fritidscentret stod MC Hansen i spidsen for eftermiddagens Festival Session, hvor mange af de deltagende musikere deltog, enten i egne opstillinger eller i andre sammenhænge. Den sydsjællandske sangskriver styrede glimrende de mange musikere, og det kan sammenlignes med en fodbolddommer, der vil blive rost, hvis man ikke hører meget til ham. Selv om MC Hansen spillede med flere af de sammensatte grupper, så lod han de gæstende musikere føre an, så det blev en helt igennem underholdende og rigtig god musikalsk oplevelse.

En af festivalens absolut største positive overraskelser stod svenske Kolonien (øverste foto) for. De fire musikere spillede for første gang i Skagen, og de gav en dejlig koncert med stor energi og godt humør især fra Anna Møller på violin og guitaristen Arvid Rask. De to var meget livlige på scenen og var med til at skabe en rigtig god stemning fra start til slut, ikke mindst Anna Møller, der fik aktiveret publikum under flere numre.

kolonien

Anna Møller, Kolonien

Kvartetten er et familieband med brødrene Arvid og Erik Rask og deres kusine Anna Møller samt fætteren Mischa Grind på diverse slagtøj. De spiller de både traditionelle polkaer og polskaer. Men de giver musikken et utraditionelt præg med lidt reggae og folktoner, og så synger de både på engelsk og svensk. Kolonien kommer til Danmark i september, hvor de spiller i Randers og Ebeltoft.

Katrine Schmidt

Katrine Schmidt

På aftenprogrammet stod der endnu engang dansk sangskriveraften, og her fik publikum en øjenåbner lige fra første strofe, som singersongwriteren Katrine Schmidt stod for. Hvis der findes et kor med rene, klare englestemmer, så vil de øjeblikkeligt bede Katrine Schmidt om at være med i deres kor. Den unge Aalborg-kvinde, der også spiller med i bluegrass/country bandet Raggedy Anns, var her på egen boldgade. Hun præsenterede sine kønne country- og americanasange med stor sikkerhed og en smuk vokal, som også blev belønnet med fortjente stående ovationer fra det fyldte Kultur og Fritidscenter. Med sin fortryllende stemme og beskedne måde at optræde på vandt hun uden tvivl mange fans denne aften.

Hun blev sekunderet af en velspillende Mikkel Bøggild, der gav en enkelt duet med hende, og ellers forstod den dygtige akustiske guitarist at være tilbageholdende og diskret, men alligevel være en vigtig støtte for den unge sangerinde.

great malarkey

Alex Ware, The Great Malarket

Efter den flotte koncert var det tæt på at komme i den modsatte grøft, både musikalsk og mht. sceneoptræden. Engelske The Great Malarkey var tæt på at vælte Torvescenen med deres helt utroligt svingende blanding af punk, folk og rock i en helt unik genre. Med sangerinden Alex Ware i front er der garanti for at man ikke kommer til at sidde stille under koncerten, hverken bandet eller publikum!

Der hoppes, danses, vrides, svinges både forlæns, baglæns og sidelæns af de bandmedlemmer, som har mulighed for det, og så sprang sangerinden sammen med trommeslageren op på et par af de lange borde i teltet og sang og vrikkede videre. Da det åbenbart ikke var nok for Alex Ware, tog hun også en runde på den ene af teltets lange barer. Selv om bandet kan virke som et utilfreds punkband i deres attituder, så sker det hele med humor og smil, og med stor charme giver de sig altid fuldt ud.

https://www.youtube.com/watch?v=YLXVEe4v4mg

https://www.youtube.com/watch?v=RcZIjtqL0mY

 

great malarkey

The Great Malarkey