Lørdag middag stod Kasper Buch med sit velspillende band på Havnescenen. De præsenterede deres sæt med humørfyldt spilleglæde og stor energi. Der var både gode rytmer og tekster fra bandet, og de publikummer, som ikke kendte dem fra tidligere, fik sig en stor positiv musikalsk overraskelse, der også betød stående bifald efter sidste nummer. Men inden da havde Kasper Buch bl.a. givet ”Running My Own Way”, ”Holding On”, “Point This Ship” og ”Working Hard”. Foruden et traditionelt ekstranummer fik bandet helt ekstraordinært lov til at give endnu et ekstra-ekstranummer, hvor Kasper som en ægte sangskriver fik indflettet ordene ”Vi håber at komme til Skagen Festival
igen”.
Viik – Annalene Toft
Elisabeth Vik
Så stod der Viik på programmet. Her kunne man glæde sig over en meget velsyngende Elisabeth Vik, der med sin flotte, kraftige vokal sang, ja indimellem nærmest skreg sine sange ud til publikum. Sange med historier, sagn og eventyr fra Norge, men også med tekster om at passe på klimaet og leve smukt og at tænke på, hvor man kommer fra. Foruden Elisabeth Viks dejlige stemme er violinisten Annelene Toft en oplevelse. Hun er en dynamisk kraftkilde, når hun både svinger buen og benene med stor effekt.
Så gik det mere roligt for sig, da den velspillende- og velsyngende Allan Taylor gav koncert på Torvescenen. Her var guitaristen Joe Topping og Joe Wright på violin også med i et par numre, og så havde både de to gange Joe og Allan Taylor hver et sæt med gode historier kombineret med flere lidt melankolske britiske folkesange. Allan Taylor fortalte bl.a., at med alderen har han kun to tempi. Et langsomt og et meget langsomt! Hen berettede også om sin tid med Jacob Dinesen fra dengang, hvor han gav den unge musiker guitarlektioner i Tønder, og da han første gang fik ham med på scenen i Skagen. Til nu hvor Allan Taylor somme tider bliver kaldt på scenen ved Jacob Dinesens koncerter. Koncerten med to gange Joe sluttede meget passende med sangen ”I’m Going Home”.
Allan Taylor
Da rootszone.dks udsendte gik fra Torvescenen mod Havnescenen og passerede Skagen kirke, spillede klokkespillet meget passende for festivalen ”Whisky In The Jar”.
Dorthe Gerlach
HUSH åbnede aftenens program på Havnescenen og hvilken åbning. En superenergisk, storsmilende, velsyngende og charmerende Dorthe Gerlach sang, dansede og var et stort aktiv på scenen, så enhver atlet ville være misundelig. Det var absolut ikke til at mærke på hende og bandet, at de havde spillet på Nibe Festival seks timer tidligere.
Bandet har eksisteret i 20 år, og som ekstranummer efter et sæt med mange af deres hits kom hittet ”Lifetime”, som også er navnet på deres jubilæumsturné. Der udkommer i øvrigt et nyt album til oktober. Selv om det kan synes umuligt med sammenligninger af koncerter, så var den med HUSH nok en af de bedste under festivalen.
Sean Cannon
Skagen Kultur- og Fritidscenter lagde scene til The Dublin Legends koncert sent lørdag aften. Det blev et gensyn/genhør med det erfarne irske band, hvor det ældste medlem Sean Cannon efterhånden er blevet 83 år. Og selv om han gjorde sit bedste, så kan alderen desværre mærkes på stemme, hukommelse og bevægelser. Men de charmerende musikere underholdt energisk med alle de kendte melodier, so er elsket af de fleste. ”Dirty Old Town”, ”Irish Rover” og ”Whisky In The Jar” var selvfølgelig alle at finde på deres repertoire. Ved bandets sidste nummer rejste alle i salen sig op i respekt og sang med på det efterfølgende ekstranummer ”Molly Malone”. For den musik, som bandet spiller, er vel den musik, der er grundlag og fundament for det, som de fleste nuværende irske bands bygger videre på. Eller udvikler, fornyr og gengiver i deres egne versioner.
