Violin, fløjte, bodhran, guitar og ikke mindst vokale harmonier, som går op i en højere enhed. Så er det selvfølgelig Na Leanai (’Børnene’), det drejer sig om. Anden generation af The Sands Family har forstået at bevare det traditionelle, men også tilsat musikken deres egen moderne lyd. Man kan foruden de smukke harmonier nyde instrumentale numre.
Den irske kvartet åbnede deres koncert med et nummer, hvor en bodhran var eneste instrument som akkompagnement til de fire smukke stemmer – det nordirske band har den force, at alle medlemmerne kan synge. Vi fik mange utrolige smukke sange og ballader, ligeledes a cappella numre og i det hele taget et alsidigt sæt, der fik publikum til at give stående applaus. Bandet blev i et par numre forstærket af Brian McClean.
På Havnescenen havde Tobacco hentet afløser for guitarist og sanger Morten Elmentoft Hansen, og det var i form af en anden Morten, nemlig Husted, der således havde en travl festival. Han spillede med Neighbours and Friends, et par koncerter med Walther & Sine og altså også med Tobacco.
Morten Husted faldt fint ind i bandets energisk spillestil, og musikken var som skræddersyet til ham, og det blev til et festfyrværkeri af musikalske udladninger. Den fantastiske banjospiller Sine Bach Rüttel og Morten Husted havde en underholdende duel i at spille hurtigst – og en underholdende udgave af Just A Gigolo med et humoristisk tilsnit.
Morten Husted og Sine Bach Rüttel fortsatte til en koncert i en lidt anden genre sammen med Flemming Walther Andersen på Torvescenen. Her blev vi præsenteret for de fleste numre fra bandets helt nye cd ”Live 2018”. Så vi blev både præsenteret for Nymfoman, Frem med brysterne, Bonderøv for pengene og Ro. Og så ikke mindst nummeret Væk mig når sommeren er forbi, som har potentiale til et singlehit.
På havnen præsenterede Esther Brohus vaskeægte countrytoner, og hun gav også sin glimrende guitarist Mikkel Bøggild mulighed for et par solonumre. Ligeledes gav datteren Sabrina Brohus et helt anderledes bluespræget nummer, inden det hele sluttede med en dejlig udgave af Amazing Grace som ”Esther (ekstra) nummer”, som konferencier Anders Mikkelsen udtrykte det!
Så kom det spanske band The Fatty Farmers med ikke mindre end otte musikere på scenen, når de da ikke lige drønede rundt blandt publikum og foran scenen! Bandets stortromme røg sig hurtigt en tur, og imens man skulle skaffe en ny, underholdt bandets medlemmer neden for scenen. De er svære at bedømme musikalsk, for deres sceneoptræden stjæler billedet totalt med deres meget energiske optræden, som er vældig underholdende, men også forvirrende for helheden.
Der var også energi og aktivitet i Torvescenens sidste band. Det var den karismatiske, australske sangerinde Toby Beard, der sørgede for gang i løjerne med både charme og spilleglæde og udfoldede sig med gode folkrock-melodier krydret med blues og rocktoner. Både bandet og især Toby Beard viste stemninger og følelser, og det var et gennemgående træk, at hun gerne ville yde sit bedste, og give publikum en god oplevelse.