Ved åbningen af årets Skagen festival blev årets Folkemusikpris uddelt. Og det var et både velfortjent og populært valg, da Helge Engelbrecht fik overrakt prisen af Pia Sørensen fra Spar Nord. Og han kvitterede efterfølgende for hæderen, ved sammen med Neighbours & Friends, at give en flot koncert. Og det var med en effektfuld start med spændende lyseffekter åbnede det 11 mand store band den musikalske fest i Kultur & Fritidscentret, hvor der var udsolgt. Man kunne endnu engang glæde sig over et varieret sæt og at bandets unge medlemmer fik lov at demonstrer, at den musikalske fremtid i det vestjyske er sikret. Jublen brød eksempelvis spontant løs, da Ronnie Olesen (der behersker mange forskellige instrumenter) gav en boogie woogie på klaveret, og publikum gav midt under koncerten den unge musiker stående ovationer.
Helge Engelbrecht fortalte senere, at da han tidligere på året fik at vide, at han skulle have prisen ”lige måtte sætte sig ned og sunde sig”, da hæderen kom som en stor overraskelse.
Johnny Logan, ligeledes med Friends, præsenterede et flot og meget professionelt show, hvor den australsk fødte sanger og entertainer beviste, at han ikke ”kun” er til poppede grand prix-sange, men beherskede også både kendte og mindre kendte irske folkemelodier. Ikke mindre end fem gange under Johnny Logans optræden var den fyldte sals publikum oppe at stå og taktfast applauderer den dygtige sanger, det også gav et acapella nummer både med og uden mikrofon, foruden en længere gåtur rundt blandt publikum. Vi fik således både Galway Girl, Whiskey in the Jar og Wild Rover, sidstnævnte med et vers på dansk!
Der bliver senere på året mulighed for at høre og se Johnny Logan under flere besøg herhjemme. Første gang når Mariehaven rykker teltpælene op fra det vestjyske og afholder koncert i Holbæk.
Men se flere koncerter på rootszones kalender.