Sebastian

Sebastian

Gode sange, gode melodier og historier var hovedingredienserne i lørdag aftens store gryderet, hvor seks danske singersong-writere gav hver deres bud på deres egnsretter!

Laura Mo forstår at sætte ordene sammen, og hun fortalte en historie fra tiden før mobilen og computeren, ligesom der blev valset, og vi kom også langt pokker i mol. Hun greb også banjoen og fløj højt i Flyvefjer med sin intense vokal, som fangede publikum.

Bente Kure

Bente Kure

Bente Kure fulgte efter med en smuk acapella-sang af Halfdan Rasmussen. Hun fortsatte linjen med smukke sange, hvor de sigende tekster var i centrum med glæden over de små ting og alligevel en mening bag. Så tog vi en tur til udkants-Danmark i vanligt godt selskab med Mikael K. og eksilnordjyden Søren Krogh (ifølge Mikael K). Begge troubadourer fortalte og sang deres lune sange om bl.a. skibsforlis og en ensom skæbne i Polkahesten.

Vi fik et ungdommeligt og nyt frisk pust, da Thomas Buttenschøn afsluttede første del af aftenens program. Han åbnede med en monolog/rap/acapella-sang, og som han selv fortalte, så sagde han bare tingene, som han så dem, uanset, hvad emnet nu var. Det fik vi flere meget mundrette eksempler på, men også tekster og historier som maner til eftertænksomhed.

Thomas Buttenschøn

Thomas Buttenschøn

Han havde også en kærlighedssang på sit repertoire, og her var Lars Lilholts Kald det kærlighed elegant flettet ind i melodien. Så her måtte publikum for første gang overgive sig og op at stå for første gang denne aften.

Men det blev langt fra sidste gang. For efter pausen overtog Sebastian scenen. Han beviste, at han stadig kan fortælle underfundige historier og sange med spidsfindigheder, humør og varme. Vi fik mange af de kendte og højt skattede sange fra hans repertoire: Ronja Røverdater, Ostesangen, Du er ikke alene, Når lyset bryder frem, Måske ku’ vi, blot for at nævne nogle få. Og så ikke mindst Danmarks først rap fra 1973 Vascomat Lisa, hvor Sebastian virkelig foldede sig helt ud, foruden en urpremiere om overvågningssamfundet.

Her måtte det store publikum overgive sig gang på gang og gav fortjent fire gange stående applaus, og en spændende aften og dag i det hele taget sluttede med maner.