Sam Amidon har tidligere givet koncerter i Danmark. Især en intens optræden på Roskilde Festival 2012 huskes af mange. Siden har han turneret flittigt i USA, men også Storbritannien, hvor han bor og danner par med sangerinden Beth Orton. Han har desuden en stærk forbindelse til Island, hvor hans andet og tredje album er lavet. Det er imidlertid fra USAs sydstater, at han henter musikalsk inspiration.
Hele fundamentet i hans repertoire er den traditionelle folkemusik, men som han demonstrerede i Loppen, så stritter hans udtryk i mange retninger. Han tager gerne gamle sange og giver dem en særlig behandling. Det ene øjeblik gav han en helt straight udgave af Ground Hog med clawhammer-banjo for derefter at give en næsten ukendelig udgave af Rain & Snow med elguitar druknet i rumklang og elektroniske samplinger. Så synger han i bluegrass-stil for derefter at benytte engelske fraseringer som f.eks. Bert Jansch. Hans bløde stemme kan i én sang lyde som Nick Drake for kort efter at lyde som en ung Woody Guthrie. Hvor nogle prøver at finde en fast stil, så gør Amidon det til en dyd at variere sit udtryk, og det gør, at hans koncerter altid er interessante.
Amidons første album bestod af traditionelle irske fiddle-tunes spillet solo. Han havde dog ikke sin fiddle med i Loppen, men skiftede mellem banjo og guitar. Han blev akkompagneret af en guitarist og en dynamisk multiinstrumentalist, som begge var lydhøre legekammerater og villige til at eksperimentere.
Den herboende canadier Brian Della Valle, som sammen med en bassist udgjorde Of The Valley, varmede op med et lille sæt med Valles afdæmpede sange. Men det var et formatskift, da Sam Amidon indtog scenen bevæbnet med banjo og guitar. Han er i en klasse for sig.
’Han fortalte: ”Jeg turnerede i Georgia og North Carolina og søgte sange og fiddlere. Det lykkedes i Ashville, hvor jeg fandt gode musikere og ny inspiration”. Amidon er musikforsker og mystiker, der går sine egne veje. Musikken strømmer naturligt gennem ham, og han er et vellykket eksempel på, hvorledes og hvor langt den traditionelle folkemusik kan udvikles.
