Historien om Rookie Riot er interessant: Multiinstrumentalist Anders Ternesten har en fortid i det progressive bluegrass-band Dunderhead med base i Göteborg. Efter at have været mentor for en banjoelev besluttede han at etablere et fuldt band med andre musikstuderende. Denne organiske workshopgruppe har derved oplevet ikke kun glæden ved at forbedre sin kunnen, men også at optræde mere eller mindre professionelt over for et publikum.

Gruppen fik navnet Rookie Riot, mange af eleverne er allerede videre, og nye er kommet til (herunder Ternestens datter Wilma. Resten af holdet, som gav en opvisning af deres kunnen var: Esther Duerinck, fiddle/vokal, Daniel Svensson, banjo og vistnok Mattias Johannesson på bas. Men det kan sagtens være nye musikstuderende, næsten gang de optræder.

Det karakteristiske, tætte bluegrass-sammenspil var dog intakt denne aften. Repertoiret var bluegrass-standards som: ”High Lonesome Sound”, ”Cherokee Shuffle”, “Big Spike Hammer” og “Wayfaring Stranger”, men enkelte egne sange og nyere kompositioner som: ”The Fox” (Nickel Creek), og ”Song For the Life” (Rodney Crowell) pyntede også på sætlisten.

Anders Ternesten fortjener al ros for sit elevprojekt. Det er sådanne initiativer, som medvirker til at udvikle nye talenter.

https://www.rookieriot.com/