Selv om de fleste musikere nok ønsker popularitet og berømmelse, så er der også mange, som er tilfredse med bare at kunne leve af deres musik. De befinder sig bedst ved at optræde på små steder og i beskedne, halvprivate omgivelser, ja, gør en dyd ud af at være i tæt kontakt med lytterne og finder bedre inspiration til nye sange fra mennesker, de møder på turneer.
Nathan Kalish fra Nashville, Tennessee er tydeligvis i den sidste kategori. Han plejer at optræde med et lille band, men er solo på denne større turné i Europa. Efter nogle koncerter på små steder i Finland og Sverige er turen kommet til første gig i Danmark efterfulgt af flere små koncerter. Et ældre publikum i et nydeligt velbelyst bibliotekslokale var, hvad han valgte som motiv til et foto til sin mor. ”Sikkert bedre end nogle af de skumle værtshuse, jeg også optræder på”, som han sagde.
Med guitar, mundharpe og en stor stemme fyldte han godt ud i bogsalen, og både afslappet, veloplagt og professionelt gav han en god koncert med sparsomme præsentationer af sangene. Ingen lange anekdoter eller svinkeærinder, men koncentrerende sig om det, vi var kommet for: Sangene. Han gav den traditionelle The Wayfaring Stranger, Paradise og Angel from Montgomery af ”Nashvilles onkel” John Prine samt Lonesome, On’ry & Mean af Steve Young.
Netop Steve Young og hans råbende måde at synge på kan han bedst sammenlignes med.
Kalishs egne sange er velskrevne og absolut værd at lytte til. Han har et større bagkatalog fyldt med mere eller mindre selvbiografiske emner. Venner, typer han har mødt, skæbner og dramaer. Og skulle ingen af hans sange nå at blive store hits og gøre ham rig, så virkede det, som om han er tilfreds med sin nuværende status. Han udgav sidste år det digitale album ”Songs for Nobody”. Han spiller i Gilleleje søndag 24. oktober, og efter koncerter i Polen, Østrig, Slovenien og Tyskland giver han igen koncerter i Danmark d.12.og 13.november, i hhv. Frederiksværk og Ringe
