I Farum Kulturhus er der tradition for nogle dejlige lørdags-matiné-koncerter, der tilbyder gratis adgang og bagefter mulighed for at dvæle lidt i Anaïs´ Kulturcafe og studere Immigrantmuseet. Lige nu har museet en seværdig udstilling om alle de gæstearbejdere, der kom til vort land fra slutningen af 1960`erne og hjalp os til at fylde alle de hårdeste job på arbejdsmarkedet. Kulturhuset, der i høj grad er skabt af borgmesteren, Peter Brixtofte, kunstneren Zanne Jahn og en masse lokale ildsjæle, har et smuk lysindfald fra en masse ovenlys-ruder og en grøn udsigt til bibliotek og en japansk have.

På en klam lørdag, hvor Nordjylland igen havde fået et ordentligt læs sne og Faxe Ladeplads den vante forhøjede vandstand, lå der kl. 11 30 kun lidt våd tøsne-sjap i Farum. Udenfor var det koldt og gråt, men indenfor kunne små hundrede mennesker varme sig i violinmesteren Anne Eltards og sangeren og guitaristen Nanna Larsens lune toner. Når de to synger nummeret ”Lad Lyset Leve” fra Ungarns skæbneår 1956, kan man mærke varmen og troen på et bedre liv komme tilbage https://www.bing.com/videos/riverview/relatedvideo?q=Anne+Eltard+og+Nanna+Larsen&mid=E3B32F07075BDD927015E3B32F07075BDD927015&FORM=VIRE.

Fotos: Helle Haagensen

Nummeret er skrevet af Anne Eltards far, Svend Aage Eltard. Min far hed egentlig Hansen, men da han også var oversætter og bl.a. havde oversat ”Den Sorte Pirat”, antog han kunstnernavnet Eltard, fortalte hun.

Anne Eltard (f. 1960) og Nanna Larsen (f. 1972) begyndte at spille sammen for fire år siden, efter at de havde mødt hinanden ved en koncert på Christianshavn. Eltard.dk er den fælles hjemmeside, hvor man kan finde oplysninger og musikeksempler. Med violin, guitar og smukke stemmer, spiller duoen en smeltedigel af Nashville folk-pop blandet med world og nordiske toner, siger de to selv – og det står bestemt til troende.

Anne Eltard indledte denne lørdag med at demonstrere, hvor ferm, hun er til det musiktekniske. Først knipser hun lidt på violinen, mens hun træder på en pedal. Så begynder hun at synge en sang om foråret og solen, som nok skal komme tilbage, mens hun lægger bas ind på det allerede optagne med sin lille bas-ukulele. Til sidst lyder det hele som et lille orkester. Hun betror publikum, at bas-ukulelen er mere skånsom mod fingrene end en gulvbas, og så er den betydeligt lettere at bære, hvilket publikum er helt med på.

Nanna Larsen lægger en ferm og rytmisk guitar til og synger ligesom Anne Eltard. Larsens sange er ofte engelsksprogede. Hun turnerer og udgiver i øvrigt plader sammen med den danske sanger og producer Ivan Pedersen.

Duoen Larsen og Eltard skifter mellem de danske og de engelske sange. Temaerne strækker sig fra kærlighed, som skal leve i en verden, der brænder, til opfordringer om at skrue ned for tempoet i dette hektiske, moderne liv. Vi får tillige en oversættelse af Lisa Ekdahls 1994-hit, ”Vem Vet?” og som afslutning Dolly Partons kæmpehit fra 1973, ”Jolene”. Da Nanna Larsen på et tidspunkt tager en femstrenget banjo frem, bliver der også plads til en samling banjovitser: Kender du f.eks. denne her: ”Hvad er forskellen på en banjo og en trampolin? Jo, man tager skoene af, før man tramper på en trampolin”….

Så en dejlig duo med et fint møde mellem pop og folk. Mit eneste drys fra peberkværnen skal være en efterlysning af nogle dansksprogede introduktioner til Nanna Larsens engelske sange, som godt kan være lidt svære helt at forstå meningen i, når de serveres helt ”straight”.