Hvor de fleste spillesteder tilstræber en musikalsk linje, så går Råhuset den modsatte vej. Her har man ikke lagt sig fast på en bestemt genre. Tværtimod er der mulighed for at lytte til alt mellem rock, jazz, verdensmusik, elektronisk, punk samt deltage i mange andre slags aktiviteter. På denne måde er Råhuset blevet et forsamlingshus på Onkel Dannys Plads ved Halmtorvet midt i København.
Sangerinden Mette Kirkegaard indledte denne aften med sit nordic americana-repertoire. Med sin smukke stemme gav hun ikke bare smagsprøver, men en grundig indføring i sin spændende sangskrivningskunst. Hun fortalte bl.a. om sangskriver-camps og om sine hospicekoncerter de seneste år, som hun har stor succes og glæde ved.
Da duoen My Darling Clementine indtog scenen, var det med et uhøjtideligt nærvær. Ægteparret Lou Dalgliesh og Michael Weston King kunne minde lidt om Lasse & Mathilde, men med en befriende selvironi og masser af humor. Dette er lidt atypisk for countrymusikken, som nemt kan beskyldes for af være netop ærlig og alvorlig.
Det er nemlig country, der udgør deres repertoire. Briterne kan så meget andet, men countrymusik? Bortset fra Kelvin Henderson, Albert Lee og måske enkelte Tom Jones-sange, så er Elvis Costellos og Nick Lowes flirt med country nok det mest succesrige, der er kommet fra UK. Netop disse personer startede My Darling Clementines interesse for country.
Både Dalgleish og Weston King har en fortid i den engelske alt country-scene i 1980’erne, men begyndte så i 2010 at spille sammen, og de gør det med stor charme. Ikke mindst deres versioner af ”Eugene” og ”Either Side of the Same Town” var enestående, men også en lang række egne sange viste deres format.
Imellem deres kærlige drillerier og sjove spydigheder til hinanden i introduktionerne kom flere af deres egne tunge sangemner. Protestsangen om George Floyd-episoden, som var med til at starte Black Lives Matter-bevægelsen med linjen ”It’s not the weight of the world, it’s the weight of a man” samt en trist sang om mentale problemer gav modvægt til de lettere emner.
Deres ’svar’- sange, altså sange skrevet som svar på kendte countrysange, var noget så sjældent som frisk musikalsk humor. Hvad følte f.eks. Dolly Partons Jolene egentlig? Hvad skete der, efter at Tom T. Hall var kommet til Memphis, og ikke mindst, hvad var der sket, hvis Tammy Wynette havde sunget ”Don’t Stand By Your Man”.
My Darling Clementines varemærke er country duetsang. Denne særlige tradition har de findyrket og kunne både give os den rene lyttenydelse og samtidig hylde Tammy Wynette & George Jones og Emmylou Harris & Gram Parsons og mange flere historiske duetpartnere. Trods et beskedent fremmøde denne søndag aften blev mødet med My Darling Clementine-duoen en kontrastfuld, anderledes og ganske særlig oplevelse.
https://mydarlingclementinemusic.co.uk/
