Når man møder op som undertegnede i lyse sommerbukser, en kortærmet sommerskjorte og med en kæk kasket på hovedet, så regner man med at være passende påklædt til en festival. Så jeg steg i god tro ud af bilen og gik mod indgangen til hallen, hvor lækre countrymusiktoner strømmede ud, men efter få skridt vendte jeg om og smed kasketten tilbage i bilen.
Kinsey Rose
For alle andre mænd bar cowboyhatte, kasketten faldt helt udenfor! Min øvrige påklædning kunne jeg ikke gøre noget ved. De fleste var i skindjakker, veste, cowboybukser, diverse tørklæder og bælter med nitter og som prikken over i’et også et par støvler, som selv Clint Eastwood ville være stolt af. Musikken på festivalen var country, americana og folk i flere afskygninger, så publikums påklædning var blot en afsmitning af musikken.
Fredag kunne man nyde den amerikanske singersong-writer Kinsey Rose fra Nashville, der første gang optrådte i Danmark for otte år siden og har spillet her flere gange. Hun gav en dejlig koncert med både egne sange og coversange af bl.a. Johnny Cash og Dolly Parton. Hun forstår at henvende sig til publikum og få dem med, så det blev en fornøjelig koncert med den skønne vokal og et udmærket dansk band til at støtte hende. Hun havde mange dansevenlige melodier, som også gav aktivitet på dansegulvet foran scenen, både med masser af line dancere, solo-og pardansere.
Lørdagens store program havde den danske sangerinde og sangskriver Kajsa Vala (øverste foto) på programmet ved middagstid, som gav en flot koncert med en del stille numre, hvor det osede af melankoli, men med Kajsa Vala flotte stemme som en opmuntring til de lidt tungsindige toner. Nogle numre blev dog meget energiske, og når hun strammede grebet om sin elektriske guitar og gav lange soli med hidsige guitar riffs, sørgede hun for at få publikum op ad stolene, så det var en fornøjelse at lytte til hendes musik. Hun tryllebandt også folk, da hun alene på scenen gav et nummer, så alle lyttede og nød hendes vokal og guitarspil.
Martin F. Sundahl
Hollandske Ramblin’ Boots gav en publikumsvenlig koncert med masser af rytmiske, velklingende melodier, der betød at især line dancerne kom i aktion under det meste af koncerten. Det energiske og charmerende band forstod at underholde uden for megen snak og præsenterede deres dansevenlige toner med både engagement og spilleglæde.
Vingard
Men det var måske på de to andre scener at der rent musikalsk var mere spændende. På scene 3 i det lange telt kunne man erhverve sig alt til den påklædning, som mange af publikummerne bar. Her kunne man bl.a. opleve den unge sanger og guitarist Martin Frehr Sundahl fra Gadbjerg, der begyndte sin karriere for fem-seks år siden på nogle små festivaler på Sydfyn. Han har udviklet sig via sangskriverlinjen på Engelsholm Højskole, og hans musik er inspireret af CS Nielsen, der har skrevet mange country/americana-numre. Martin Frehr Sundahl har en dejlig upoleret stemme, som leder tankerne hen på Johnny Cash. Til koncerten havde han fundet en ”rimelig” kompetent guitarist i Perry Stenbäck, som kunne støtte ham ligesom hans bedre halvdel Pil Juhl, der var korpige i dagens anledning.
Twins of June
Mellem sceneskift på den store scene i Hampen Hallen var der musik i Madsens Hjørne, og her kunne man glæde sig over Twins of June, der trods problemer med lyden nåede at give et par prøver på deres talenter. Især slutnummeret, der var en monsterballade, hvor guitaren blev brugt som stortromme, gav kegler. Og så gav Vingard en koncentreret og meget velspillet koncert, som fik mange publikummer til at blive i salen og lytte, hvor sceneskift ellers gav mulighed for at gå ud i det gode vejr. Hendes americana/rootstoner var en populær øjen- eller rettere øreåbner for mange, og hendes stemmepragt tog mange med overraskelse. Foruden sin eget guitarspil blev hun dygtigt akkompagneret af Søren Nissum, der skaber små musikalske variationer, soloer og fiffige krummelurer i melodierne, selv om grundsubstansen er den samme.
Med nyere countrytoner fra Sentimental Falls fra Sverige hængende i øregangen kunne jeg ride mod vest – eller rettere sætte mig ind i min Citroën og køre østpå med mange skønne oplevelser fra musikken, som kunne høres helt ude i Hampen!
Ramblin Boots fik gang i line dancen
