Festen fortsatte i marsklandet til stor glæde for både publikum og ikke mindst musikerne, der alle udtrykte glæde over atter at stå foran et levende publikum og kunne præsentere live musik. Aftenen bød på hele fire bands. De to første var et led i Folk Spot Denmarks præsentation af danske bands. Der blev åbnet med Juma, et dansk-syrisk tværkulturelt musikalt projekt med en blanding af religiøse arabiske sange og danske salmer og viser. Sangeren Bakri Hemmami fra Syrien og den danske sangerinde og harmonikaspiller Thilde Fjord Madsen er forgrundsfigurer i bandet, som tæller seks medlemmer.
Henriette Ambæk Flach
Thilde Fjord Madsen lagde ud med salmen Se nu stiger solen af havets skød, som hun sang den både smukt og elegant. Så gled det over i et syrisk digt efterfulgt af to arabiske kærlighedssange, hvorefter sensommervisen var på bandets sæt. De to sangere gav hver deres fortolkninger af deres respektive landes sange, hvilket er en spændende ide. Om det helt lykkedes, ved undertegnede ikke helt, da der jo naturligt er stor forskel på at synge på dansk og arabisk. Så det virkede ind imellem lidt for forskelligt uden en glidende overgang. Måske kunne man have prøvet at synge danske sange/salmer på arabisk og omvendt. Men en ny og spændende måde at lade to kulturer mødes på.
Mårten Hillbom
Tailcoat er garant for nykomponeret, nordisk folkemusik med især svensk og dansk inspiration. Meget naturligt idet Rasmus Brinch på nyckelharpe og Mårten Hillbom på diverse spændende slagtøj er fra Sverige. Bassisten Emil Ringtved Nielsen, Villads Hoffman på cittern og violinisten Henriette Ambæk Flach er alle danske. Bandet tog publikum med på en instrumental rejse fra sønderhoningernes Fanø og videre gennem et broget og varieret musikalsk landskab og tog også lige en rutsjebanetur med Monsunen i Göteborg, Og selv om hovedvægten er lagt på de nordiske traditioner, så var der inspiration fra andre verdensdele.
Niels Hausgaard
Ingen Tønder Fest(ival) uden Niels Hausgaard. Han omfavnede igen hele sit store publikum på vanlig vis med enkle, skarpt formulerede ord, så stort set alle, der er selvhøjtidelige, bedrevidende, naragtige får et par ord med på vejen, og får deres mangle på empati og logiske løsninger udstillet.
Niels Hausgaard gav hip til dem, der ikke tror på vacciner og til alle, som lever livet sorgløst i Dubai uden at se, hvad der foregår uden for deres egen lille cirkel. Der var en god historie om Adam og Eva og Arvesynden, om moralen om pandabjørnene og forholdet til Kina. Metoo fik også lige et par ord med på vejen, ligesom den manglende ligeløn (et hint til sygeplejerskekonflikten), og så ønskede nordjyden, at et enkelt ord-eller to skulle forbydes, nemlig ”Rettidig omhu”!
Thilde Fjord Madsen
Han causerede også over holdningen, at hvis det er sådan, det er, så må vi jo leve med det. Som mange bruger som en begrundelse, måske fordi det er svært at lave om på noget, eller fordi man bare trækker på skuldrene og ikke gider tage den nødvendige debat om et bestemt emne. Så er det jo altid nemt blot at konstatere, at så må vi jo bare leve med det, år det er sådan, det er! Man fik sandelig rørt lattermusklerne og samtidig noget at tænke over, for der er jo rigtig god mening i Niels Hausgaards sange, snak og underholdende historier.
Bakri Hemmami
Ryan Boldt stod solo på scenen uden sit band The Deep Dark Woods, og singersong-writeren kunne konstatere, at han efterhånden helt har glemt, hvor godt det er at komme ud og spille live efter den lange tid hjemme i privaten. Canadieren glædede sig også over, at han her i Tønder fik lov at spille i ca. 75 minutter, da det er normen, at han i Canada kun får lov at spille i 45 minutter! En anden forskel på at være på turne i Europa og i USA er, at i Staterne får man ikke noget at spise!
Men ellers fortalte han gode historier om sine nuværende og tidligere bandmedlemmer og hans ture rundt omkring i verden. Han sang og spillede guitar i et roligt tempo og præsenterede sine sange og ballader uden de store armbevægelser. Men med en dejlig uimponeret og jordnær stil gav han sine vemodige og melankolske sange. Der var også plads til eftertænksomhed, og han var nærværende og glad for et publikum, der applauderer efter hvert nummer, hvilket heller ikke altid er almindeligt på den anden side af Atlanten.
