Der var igen fyldt med glade, forventningsfulde og spændte skolebørn i massevis omkring spillestederne i det centrale Aarhus fra onsdag morgen og til først på eftermiddagen. De var der for at opleve livemusik ved den årlige festival fra LMS, Levende Musik i Skolerne.
Det var imponerende, så friske musikerne var fra morgenstunden, når der blev åbnet til koncertlokalerne, og de stod klar til at underholde børnene. På Godsbanen i Remisen var Phønix friske og veloplagte, og inden børnene var blevet placeret, havde de fire dygtige musikere fanget deres opmærksomhed.
Det meget aktive og energiske band fik med deres underholdende folkemusiktoner tilsat mange spændende effekter, medrivende klap, stamp osv. fanget alle børnenes interesser, så mobiltelefoner, iPad og TikTok for en stund var helt glemt. Phønix med Anja Præst Mikkelsen, Karen Mose Nørgaard, Jesper Falch og Jesper Vinther forstår kunsten at komme helt ned i børnehøjde uden at give køb på deres høje musikalske niveau. Og dermed gør de deres til at få folkemusikken bredt ud til de yngste årgange i skolerne.
Brobjergskolen lige over for byens rådhus blev nedlagt som skole for 33 år siden og er siden blev brugt til forskellige kulturarrangementer, voksenundervisning med mere. Onsdag genlød et af de tidligere klasseværelser af folkemusik af højeste karat. Selv om Perry Stenbäck og bandet Bragr præsenterede deres første nummer som ”heavy metal fra 1700-tallet”, hvor man gerne måtte ”head-bange” til musikken! Men ellers holdt bandet sig til nordisk folkemusik med den vanlige høje standard. Der blev trallet, spillet svenske og danske toner og også med plads til en finsk kærlighedssang, inden det hele sluttede med en vals og en jig med samme melodi.
IKI er svære at kategorisere. De fire kvinder iført avancerede farverige ”corona-lignende skærme” for ansigtet – som de i øvrigt har båret, længe før der kom corona. Men dette symboliserer blot, at det ikke er den enkelte sangerinde, man skal bemærke, men helheden og fællesskabet i gruppen, som består af finske Johanna Sulkunen, Guro Tveitnes fra Norge og danskerne Anna Mose og Randi Pontoppidan.
De udnytter stemmebåndet fuldt ud, ja nærmest manipulerer med stemmen og de fascinerende lyde som frembringes, og det er faktisk en unik koncert, hver gang de går på scenen, da de ofte improviserer sig frem udelukkende ved deres stemmers kraft samt lidt teknisk hjælp. Selv om det kan være svært at ”synge” med på for publikum, så lykkedes det for IKI at få et fælles nummer, med publikum inddelt i tre grupper med hver deres lyd! Om det lød sjældent eller kønt vil jeg overlade til de tilstedeværende publikummer selv at bedømme, men IKI’s koncert var absolut en helt anderledes oplevelse end festivalens øvrige koncerter.
Der var 100 procent akustisk koncert på VoxHall, da de to dygtige musikere Andreas Tophøj på violin og Rune Barslund på harmonika sad i projektørlyset midt på gulvet. Her stod der musikalsk geografi på programmet for de tilstedeværende børn. De præsenterede melodier fra Norden, Irland, USA og tilbage igen og spillede polkaer, valse, old time og bluegrass.
De præsenterer deres sæt med en passende blanding af keltisk og nordisk musik skruet sammen, så det giver associationer til det irske, men så alligevel med et tvist af noget helt andet, og duoen
rammer deres helt egen niche. Tophøj og Barslunds samspil er eminent, og man fornemmer en samhørighed, når de lader deres instrumenters toner smelte sammen til en enhed.
Stine Michel er Danmarks ubestridte bedste og dygtigste eventyrfortællerske. Hun fortalte med stor musikalitet eventyret om Den lille prins med både gode tekster og iørefaldende sange, der fastholdt det unge publikum. Stine Michel fik også de fleste elever til at deltage aktivt i forestillingen med diverse bevægelser, så der hele tiden var aktivitet og koncentration både på og uden for scenen.
For Stine Michel er en gudsbenådet historiefortæller, der kan gøre alle eventyr levende og fange både børn og voksne. Det er nu blevet til 14 forskellige eventyr, som hun har optrådt med stort set i de fleste skoler eller kirker landet over. Hun har for ganske nylig udgivet ”Sommerfugledalen”, hvor hun har sat digteren Inger Christensens 30 år gamle sonetkrans i musik. Det har hun gjort meget smukt, og albummet bliver anmeldt snarligt