laura mo stribHvis det havde været en fodboldkamp ville man have sagt, at der blev gået til stålet! Den nordjyske sangerinde med den flotte sarte, men alligevel meget kraftfulde vokal har hentet inspiration i folkemusikken og kombineret med singersongwriterens univers. Hun synger sange med levende historier, hvor hun både har skrevet tekst og musik til næsten alle numre. Ved lørdag aftens sidste koncert var det med et hårdere, men også forfriskende og anderledes lydbillede end tidligere.

Laura Mo blev fint støttet af de meget kompetente guitarister Jesper Fleckner Gravholt og Heinz Kanstrup i de fleste numre, som fortrinsvis var fra albummet Motel fra 2012. Flere var i en frisk hardcore-udgave, så de ikke alle var lige genkendelige, men næsten virkede som nye numre og  nærmest kunne betegnes som folkrock. De to guitarister demonstrerede også, at de ikke udelukkende var til de slagfaste toner, men også kunne spille på andre strenge.

laura mo bandSangerinden spillede også selv guitar, banjo og havde også solid gang i den pedalbetjente stortromme, som satte tempo og slog rytmen fast. Der var også plads til et solonummer med banjoen og til en vals i nummeret En enkelt dans. I et andet nummer havde sangerinden også fundet sine Dansesko frem.

Ellers kørte repertoiret ud ad Europavej med Flyvefjer op til Rapunzel På perronen og endte måske ved Hjallerup kro. Og så tog vi Langt pokker i mol eller måske Noget andet som en ”kætterisk” Alkymist – Laura Mos tema for koncerten!

laura moAftenen var blevet åbnet af Paul Banks solooptræden og fulgt op i en tætpakket sal, da populære Poul Krebs og Henning Kvitnes indtog scenen. Selv om denne duo var svær at følge, gjorde Laura Mo og hendes to dygtige, passionerede musikere al tvivl til skamme og fyrede en serie musikalske pletskud af som en flot afslutning på aftenens program.

http://www.lauramo.dk/