Publikum fik en stor oplevelse, da Lars Lilholt med sin pianist Kristian Fogh gav koncert lørdag aften i Hal 1.
Den jyske sangskriver har ifølge en liste på hans hjemmeside udsendt ikke mindre end 39 albums og har 356 sange i sit må man sige meget fyldige katalog.
Så der var nok at vælge imellem, da han præsenterede sine to sæt for en fyldt hal. Det blev en aften med mange gode historier både om sangene og om hans liv, både på og udenfor scenen. Der blev både fortalt sjove og muntre episoder, men også alvorlige og gribende fortælling fra hans mere end 40 års virke i musikkens verden.
Lars Lilholts repertoire var ikke det vanlige, men indeholdt mange numre i akustiske udgaver, som man ikke hører ret tit, eksempelvis Digteren, Lily fra Løkken og Sang til Otto Trads, men der var selvfølgelig også flere af de folkekære melodier blandt andet ekstranummeret Kald det kærlighed som ”selvfølgelig” skulle afslutte koncerten.
Så den populære troubadour beviste atter, at han ikke nødvendigvis skal have sit store band i ryggen.
https://www.google.dk/search?q=lilholt+solo+youtube&sca_esv=b9746de7b5e2e92d&ei=dsbPZfWRL8zQwPAPxdGWwAk&udm=&ved=0ahUKEwj1pMew2rCEAxVMKBAIHcWoBZgQ4dUDCBA&uact=5&oq=lilholt+solo+youtube&gs_lp=Egxnd3Mtd2l6LXNlcnAiFGxpbGhvbHQgc29sbyB5b3V0dWJlMggQIRigARjDBEi2F1DRDli2FXACeAGQAQCYAV6gAfQCqgEBNbgBA8gBAPgBAcICChAAGEcY1gQYsAPCAggQABgFGB4YDcICCBAAGAgYHhgNwgIKECEYChigARjDBIgGAZAGAw&sclient=gws-wiz-serp#fpstate=ive&vld=cid:cfc1d4c5,vid:1yhPiWVna20,st:0