Megan og Rebecca Lovell begyndte deres karriere som band i konfirmationsalderen, sammen med deres storesøster Jessica som The Lovell Sisters. Fire år efter stoppede Jessica, og så var vejen banet for duoen Larkin Poe.
Dette og meget mere fortalte de to søstre om ved ”Artist talk” på cafe Brandts i Odense, nogle timer før de skulle give den første koncert på Amfiscenen under Jam Days.
Megan Lovell
Lillesøster Rebecca Lovell fortalte: ”Vi kender jo hinanden ud og ind. Der er kun ca. halvandet års tid mellem os. Vi har faktisk aldrig været adskilt i mere end tre uger af gangen i hele vores liv, og vi holder også ofte ferie sammen. Alligevel er vi meget forskellige. Vi nyder at lave og spille musik sammen.”
”Vi skændes ligesom alle andre søskende, men altid kun om ting der ikke betyder noget”, indskyder Megan og fortæller videre: ”Begge vores forældre er læger. Vores mor ville gerne have, at vi spillede klassisk musik på violin, mens far var mere åben over for andet. Men ingen af dem har spillet musik, så vi er første generation af musikere i vores familie”.
Rebecca Lovell
”Det var Jessica, der i sin tid stod for vokalen. Da hun stoppede, skulle en af os jo være i front, og så bestemte Megan, at det skulle være mig”, siger Rebecca med et stort smil. ”Jeg brød mig egentlig ikke om at blive frontfigur, men jeg lærte hurtigt, at det ikke drejer sig om, hvordan man ser ud, men om hvad og hvordan man synger”.
Larkin Poe uddelte roser til Elvis Costello, som de har været opvarmning for og spillet sammen med ved flere lejligheder. De sender ofte deres demobånd til ham for at få feedback, og at han har brugt meget tid på de to søstre har givet dem stor selvtillid. Rebecca afsluttede snakken på caféen: ”Arrangementer som disse er vi meget taknemlige for. Det giver os mulighed for at komme tæt på vores fans og publikum, så vi kan vise, at vi er ganske almindelige og menneskelige”.
Rebecca og Megan, der fremtræder ydmygt på en charmerende måde og uden de store armbevægelser, tog sig efterfølgende tid til at snakke og skrive autografer til de mange fremmødte. De efterfølgende timer inden Larkin Poe skulle på scenen, åbnede himlens sluser sig ellers med voldsom regn torden og lyn.
Selv om scenen var overdækket, måtte de frivillige dog hastigt dække alt til, da taget ikke var helt vandtæt – for at sige det mildt! Men et kvarter før bandet skulle begynde, spredtes skyerne og gav plads for solen!
Artist talk med Larkin Poe
Rebecca Lovell
Men så var det på scenen, at der blev åbnet for det tordnende, bragende og velspillede band. Foruden søstrene var Kevin McGowan med på trommer og Kelly McCarty på bas. Især var det Rebecca Lovell, der førte an i de musikalske løjer og var med stor spilleglæde og smittende energi her og der på scenen, men uden at være altdominerende. Megan, der spiller lapsteel til den store guldmedalje, er en af de få, der står op og spiller på sit instrument takket været en speciel rem. Den betyder, at hun kan stå, gå og bevæge sig rundt uden dog at være så aktiv som lillesøsteren. Megan gav flere iørefaldende soloer og medvirkede i mange flotte harmonier med Rebecca.
De præsenterede blues, gospel, americana, hillbilly og bluegrass i egne meget energiske udgaver, uanset om det var deres egne sange eller coverversioner. Det var en helt igennem fantastisk koncert
med et par smilende og naturlige unge musikere, hvor Rebecca førte an i kontakten med publikum med sin charmerende sydstatsaccent. Amfiscenen blev absolut åbnet med manér med dette musikalske brag!
