Banjofri bluegrass.

For første gang kunne Bluegrass Music Denmark (BMD) præsentere et australsk band

Foto: Claus Hellgren Larsen

Kristy Cox & Calder Higway formåede at levere en gedigen omgang akustisk musik på en hverdagsaften, hvor fremmødet desværre ikke var helt så stort, som BMD ellers er blevet forvent med i denne sæson. Det var akustisk musik i området mellem bluegrass og country, ligesom f.eks. Rhonda Vincent.

Vi fik ’rigtige’ bluegrassnumre som ”Orange Blossom Special”, ”Blue Moon of Kentucky” og ”Doing My Time”. Og ældre countrysange som Hank Williams ”Hey Good Looking”, Loretta Lynns ”You Ain’t Woman Enough (To Take My Man)” og Merle Travis ”Nine Pound Hammer”.

Hovedparten af aftenens program bestod imidlertid af Cox og Calder Highways egne numre fra fire albumudgivelser. Calder Highway gav Kristy Cox solid backing på bas, guitar, fiddle, mandolin og vokaler, men for en gang skyld helt uden den femstrengede banjo. Dette er en sjældenhed, men de slap godt fra det

Kristy Cox stemme er og bliver imidlertid attraktionen, og det er også primært den, hun har vundet en række australske musikpriser med, bl.a. med singlehittet ”Little Bit Of Wonderful”  Frasering og teknik er tydeligt inspireret af 1990ernes store countrysangerinder som Patty Loveless og Trisha Yearwood. Bandet er i gang med en større Europa- og USA-turné, og måske kan det bane vejen for succes også uden for Australien.