På samme måde, som når børnene får et kinder-æg, var der hele tre ting til publikum ved Folk Line-festivalen.

FolkLine en minifestival og et koncept som Pavillonen i Grenå og Tobakken i Esbjerg fik ideen til sidste år, og som netop blevet afviklet for anden gang.

Sidste år havde man i løbet af aftenen ikke mindre end fem bands på scenen, og det var måske i overkanten af, hvad et aftens arrangement kan bære, så i år var der tre meget forskellige hold musikere på programmet.

Sidste år var den canadiske duo Madison Violet blandt de deltagende bands i Grenå og Esbjerg, og kun en tre dage før dette års Folkline-Maraton Festival spillede de i Tyskland, og havde som support den ung engelske sangerinde Lisbee Stainton.

Så ringen blev sluttet, da Lisbee Stainton var første musiker på scenen fredag aften. Den kun 21-årige singer-songwriter fra Southampton spiller selv otte-strenget guitar og havde til koncerten medbragt Tom Hansen på bas og Andy Chapman på slagtøj.

Det var Lisbee’s andet besøg i Danmark, og den ”engelske rose” som hun kaldes, var her i foråret som opvarmning for Joan Armatrading, så på den baggrund undskyldte den unge engelske pige, for hendes manglende danskkundskaber, men det gik nu da alligevel…

Hun havde et varieret repertoire med flere følsomme smukke sange fortrinsvis fra hendes seneste album ”Girl on a Unmade Bed”. Blandt andet den smukke sang ”Red”, der var på de engelske hitlister i seks uger, og titelmelodien til cd’en, og de muntre ballade om ”Harriet” og ”Never quite an Angel”, var absolut også værd at lytte til.

Da Lisbee Stainton’s gav sit ekstranummer ”Millions of Flowers” var hun alene på scenen, og hun fik alle til at lytte, da hun fyldte rummet med sin sarte og alligevel fyldige stemme.

Fra det sydengelske bevægede vi os så over Atlanten til USA, hvor Raul Malo var hentet i selskab med harmonikaspilleren Michael Guerra.

Og uden at forklejne de øvrige musikere, så blev den amerikanske sangers optræden aftenens højdepunkt.

Raul Malo er kendt som forsanger i bandet The Mavericks, der blev opløst for syv år siden, og især deres store hit ”Dance the night away” gjorde den nu 45-årige Malo, der er født af cubanske forældre i Miami, til en kendt sanger.

Det tidligere kæmpehit var også på aftenens repertoire i en ny og mere følsom udgave, men ellers gav Malo flere numre fra hans nye cd ”Citizen” der udkommer om et par måneder. Genren var en blanding af folk og country tilsat et drys blues og mellemamerikanske rytmer, og den næsten beskedne, men smilende og charmerende musiker, der ikke brugte megen tid på at snakke mellem numrene, præsenterede sin glade musik med en fantastisk stemme, og blev akkompagneret glimrende af 29-årige Michael Guerra fra Texas, der elegant trakterede sin harmonika i harmoni med Raul Malo’s guitar.

Han åbnede sit sæt med det meget smukke nummer ”Lucky one”, hvor han fra start gav prøve på hans meget varierende smukke stemmeføring ligesom i ”Living for the Day”¨, ”Only Lonely” og ”One more Angel”.

Så der blev stille, da manden med den bløde hat og flotte stemme forlod scenen og overlod den til det danske Bob Dylan Tribute Band med Lars Skjærbæk i forgrunden, sidstnævnte har i år modtaget den ærefulde ”Ken Gudmand-pris”.

Og så blev Bob Dylans både kendte og mindre kendte numre serveret med en frisk indsprøjtning, og vi kom både en tur til Maggie’s Farm og vi fik Knockin on heavens door, just like a woman, eller som the man in me, og ekstranummeret ”Forever young”. Undervejs var der flere gæstemusikere, og blandt andet svingede Pavillonens direktør Jesper Jul guitaren i ”Like a Rolling Stone”, lige som Lisbee Stainton sang med på ”I shall be Released”.

Så efter en rockende udgave af Dylan sluttede endnu en Folkline Maraton Festival, som forhåbentlig kan blive en tradition, da vi både i år og sidste år har fået præsenteret mange spændende sangere og bands.

Folk-Line, Pavillonen i Grenå 29. oktober 2010

www.lisbeestainton.com/index.html

www.raulmalo.com/music.html