Når man vil både underholde og tages seriøst, så risikerer man at blive utroværdig og beregnende. Se bare på store dele af tv-sendefladen. Måske har Karine Polwart gjort sig samme overvejelser. Det var i hvert fald ikke en spasmager, men en alvorskvinde vi oplevede.
Det giver også god mening på baggrund af Rootszones anmeldelse for nylig af hendes nye album. Mange af hendes sange handler nemlig om store globale og humanitære problemer, og dem præsenterede hun seriøst og koncentreret.
Foruden akustisk guitar brugte hun et indisk harmonium og en akustisk tenorguitar, mens hendes bror Steve holdt sig til et par akustiske guitarer og lidt korsang. De formåede som duo at gengive de aktuelle sange samt en række sange fra hendes tidligere plader på en perfekt måde, således at det var velklang, poesi og skønhed, som strålede fra scenen.
Den næsten tunge alvor forsøgte Karine at opbløde lidt ved at knytte sproglige bånd mellem Skotland og Danmark, og på sin tykke, skotske accent fortalte hun, hvordan hendes mere ungdommelige og lystige optrædener på Tønder Festival med bandet Malinky nær var gået galt på grund af ”for lidt søvn”. Men det var først, da det lykkedes The Polwarts at få aktiveret de knap et hundrede publikummer i noget fællessang, at man følte en slags befrielse og opløftelse.
Endnu en gang skal Haslev Folk Club have ros for et kvalitetsarrangement. I snart 30 år har denne lille, men stabile klub været et samlingspunkt for folkemusikken på Midtsjælland. Næste koncert er med Trio Mio d. 5. april.
