Isbell blev annonceret som country, men er i den grad americana. Hans musik når mange facetter af amerikansk musik. Fra sydstatsrock som Lynyrd Skynyrd, over soul (han spillede bl.a. en stærk Candi Staton-sang) til akustisk singer/songwriter med social snert i teksterne a la Townes Van Zandt.
Efter årene (2001-2007) i det alternative countryband Drive-By Truckers optrådte han solo, men har nu samlet bandet 400 Unit med bl.a. Derry DeBorja fra Son Volt.
Et af hans mindre hits er ”Decoration Day”, som han gav i en bidende udgave, men i dagens anledning (Independence Day) fortalte han, hvorledes han var kommet i gang med at spille musik: ”Jeg arbejdede på en fyrværkerifabrik. Op til d. 4. juli havde vi særlig travlt. Efter en smøgpause udenfor glemte jeg at slukke smøgen, da jeg kom indenfor. Der skete gudskelov ikke andet, end at jeg blev fyret.”
Det store skilt ude på pladsen, som annoncerede Dixie Burgers, fik ham til at kommentere ”Det lyder som noget for mig”. Jason Isbell er fra Alabama og benytter sig af sin førsteretsadgang til den rige sydstatskultur. Og hans førstehåndsberetninger virker meget ægte. Sange som ”Traveling Alone”, ”Stockholm” samt flere fra hans tre soloplader viser en autentisk sangskriver, som ikke sparer sig selv.
”Just carry yourself back to me unspoiled, from across that lonesome ocean”, står der på hans tatovering på armen. Det er et citat fra Dylan-sangen: Boots of Spanish Leather.
Midt i koncerten skruede 400 Unit (trommer, bas, guitar og keyboards) ned for volumenknapperne, og Isbell greb den akustiske guitar og viste sin mere lyriske side. Inden den meget vellykkede optræden sluttede med et brag, blev der tid til en aktuel hyldest: The Rolling Stones’ ”Can’t You Hear Me Knocking”
