Harmonipavillonen i Tivoli er i denne sæson ramme for folk- og verdensmusikkoncerter hver mandag aften, og hvor er det dog et dejligt udspil. I den kommende weekend spiller folkbigbandet både på Halkær Festival (fredag aften) og ved folk roskildes 40 års jubilæum (Gimle på lørdag).
Pressefoto
I de seneste uger har man på Tivolis MundoMandage kunnet opleve bl.a. Karen Mukupa, Rannok, Falgren Busk Duo, Basco Band – og mandag 28. maj var det Habadekuks tur.
Og de ni mand greb chancen for at erobre et nyt publikum. For en af fordelene ved dette venue er jo, at det publikum, der tilfældigt er i nærheden af Pavillonen, bliver fanget ind af noget musik og et band, som de i mange tilfælde aldrig har hørt om. En anden fordel er selvfølgelig, at de forskellige bands københavnske fanskare og folk-aficionados kan opleve dem her. Den store flok ved Pavillonen var et broget miks, og dem havde Habadekuk tænkt sig at gøre indtryk på. Hvilket de absolut gjorde på denne lune og tørre sommeraften med deres mange strenge, horn, klaver og trommer.
Veloplagte Kristian Bugge i spidsen ved, hvordan man charmerer et publikum – så det gjorde han i sin rolle som konferencier og – selvfølgelig – også med sit violinspil og sin smilende, drengede facon. Han talte om ”et af vores største hits”, før bigbandet spillede ”Kinddans fra Thy”, og om, at ”man får flere jobs, når man også synger”. Det gjorde habadekukkerne så i diverse omgange, og det var mere sjovt og charmerende end decideret kønt. Men det gik direkte ind i tilhørerne, når først den ene, så den anden kom til mikrofonen og sang sin del af f.eks. en sømandsang – nogle med (lidt) større stemmer end andre. Men det virkede og skabte en rigtig god og humørfyldt stemning. Lidt ligesom når nogle af de canadiske bands, som vi kender så godt fra Tønder Festival, synger og fodtramper sig igennem musikalske fortællinger.
Grimt og vildt
Mens musik og sang strømmede fra scenen, og alverdens tivoliske ting & sager susede op og ned og frem og tilbage i baggrunden, og den lille sporvogn, linje 8, tøffede forbi, holdt Bugge og co. fast i publikum, som også var talstærkt i anden halvleg. Koncerterne på Pavillonen foregår i to sæt – fra kl. halvotte til kvart over otte og fra kl. ni til kvart i 10. Måske en lidt for lang pause?
Kristian Bugge sagde også i starten, at Habadekuk gerne vil gøre op med den pænhed, der kan være forbundet med folkemusik. Der skal mere grimhed og vildskab ind i folk’en, sagde han, og tankegangen er rigtig nok.
Men det blev nu ikke så grimt (og det gør ikke noget), bortset fra at de sanglige indslag som nævnt var mere skæve og underholdende end just skønsang. Det vilde ligger klart i Habadekuks formåen og set-up, men det blev måske ikke foldet helt ud denne aften. Men der har været og bliver masser af andre lejligheder. Musikken swinger som bare pokker og i ikke mindst Theis Juul Langlands nyeste Hornpipe fra Fanø og den førnævnte thy’ske kinddans var det hele så smukt og inderligt.
Habadekuk går en travl sommer i møde med festivalkoncerter både i Belgien, Schweiz, Canada, Irland og England, bl.a. den store Cambridge Festival sidst i juli. Og selvfølgelig på årets nye, spændende udgave af Tønder Festivalen. Det skulle da bare mangle, når Hopsadaddy i 2011 blev årets folkalbum og Kristian Bugges årets folkartist – Habadekuk passer lige præcis ind i festivalens fremtidstanker.
