Dette nye band er på en lille turné i Tyskland og Skandinavien. Selv om de spiller cover-numre, så er de tydeligvis passionerede og dygtige musikere. Det kunne en lille kreds af entusiaster opleve på en hverdagsaften i en lille pladebutik på Amager.
George (Aschmann) fra Virginia har en fortid som gademusiker. Nu fungerer hansom orkesterleder for sine New Heartaches med en besætning på fiddle, gulvbas, akustisk guitar, elguitar og ikke mindst den karakteristiske lap steel. Sammen formåede de at genskabe den lyd, som vi forbinder med countrymusik fra 1940’erne og et par årtier frem. Især deres forsangere var en nydelse. Uden at skråle eller parodiere ramtes de helt rigtige autentiske fraseringer med hulk, stemmeknæk og ikke mindst jodle, som flere herhjemme med mere eller mindre held forsøger.
Det var en hyldest og letten på hatten til de gamle country-crooner, først og fremmest Hank Williams, men også George Jones, Ray Price, Ernest Tubb fra en tid, hvor musikken blev præsenteret på honky-tonks og dansesteder eller via radioshows.
Vi fik et par friske instrumentalnumre som “Steel Guitar Rag” og “Draggin’ the Bow”, men det var
countrysange, med vidundelige titler som: ”When You’re Tired of Breakin’ Other Hearts”, ”I’m
Walking the Floor Over You”, ”Teardrops in My Eyes”, ”I’m the Devil Who Made Her that Way”,
“Pick Me up on Your Way Down”, der udgjorde hovedparten af deres repertoire.
Det var ikke de kendte hits fra denne periode, men mere obskure titler, som de havde fundet frem og pudset af. Og vi kom ubesværet godt rundt i stilarterne. Western swing, cowboysange, honky tonk og ballader og op og ned i følelsesregisteret med sange om knuste hjerter efterfulgt af lystig dansemusik.
Det er sjældent at opleve denne nostalgiske musik live her i Europa, men dette var så smittende og ægte udført, at det var svært at sidde stille. Så trods de ganske få kvadratmeter gulv, benyttede nogle par da også lejligheden til en svingom.
