En koncert i Mariehaven er en éndagsfestival med et festfyrværkeri af musik, hygge og naturoplevelse.

En søndag i Helge Engelbrechts baghave i Ansager i Vestjylland er en oplevelse, fra man ankommer til parkeringspladsen og vises på plads af de lokale spejdere.

 

Helge Engelbrecht i sit es.

På vej mod indgangen bliver man modtaget af spejdere, der ønsker god fornøjelse. Allerede ved indgangen til Mariehaven, strømmer de første toner én i møde, inden man kan hilse på værten Helge Engelbrecht, der står og tager imod sine gæster.

Maries Festival Band byder som vanligt velkommen med dejlig, smægtende folkemusik, når havelågen åbnes. Bandets besætning er skiftende, og denne søndag,  29. juli, var blandt andet de kompetente musikere Sigurd Hockings og Steffan Søgaard Sørensen.

Så allerede her er tonen slået an til en hyggelig og god dag med musik fra kl. 11 til godt 20. Kl. 12.00 går det så løs fra den store scene, som falder fint ind i naturen, hvor Varde Å danner skel i den ene side af haven – med mulighed for at sidde helt nede ved vandet og derfra nyde musikken.

Helge Engelbrecht byder velkommen, og med sin afslappede jyske humor og charme

Maries Festival Band

får han publikum til at føle sig hjemme, da han altid har en kvik bemærkning eller en lille anekdote at fortælle.

Fiolministeriet åbner dagens koncert med en halv times smægtende toner, og de tre unge kvinder Kirstine Sand, Ditte Fromseier Hockings og Kirstine Elise Pedersen repræsenterer folkemusikken på en elegant måde, som også falder i publikums smag. Deres repertoire er varieret, og uanset om de spiller en vuggevise, en traditionel Rasmus Storm-melodi eller ægte kattejammer-musik med et glimt i øjet, så er kvaliteten i højsædet og lydbilledet smukt, en nydelse og ren chokolade for ørerne.

Koncerten kører videre med skiftende solister på den store scene og ind imellem med fællessang, hvor Helge Engelbrechts meget velspillende band Neighbours & Friends spiller enten for eller er backing band. Og ved fællessangene, hvor teksterne står i programmet, sørger værten for, at stemningen kommer helt til tops.

Fiolministeriet

Morten Remar, Eddie Skoller, Leif Fabricius, Dario Campeotto og Tamra Rosanes er på det fyldige program i de to afdelinger. Så der er noget for enhver smag, selv om det er det voksne publikum, der er mødt mest talstærkt frem denne sommersøndag.

Musik over det hele

Helge Engelbrecht forstår at kæde det hele sammen og har også taget det moderne fænomen wellness i brug. Som han forklarer, så betyder ordet ”Middagssøvn” i det vestjyske, så man er velkommen til at bruge en af liggestolene bag teltet, hvis trangen til lidt ”wellness” skulle melde sig!

Men det er der nu ingen, der har tid eller lyst til, for musikken strømmer smægtende

På vej til toiletterne møder man blandt andet Louise Støjberg og Ditte Fromseier Hockings som vægmalerier

ud fra den store scene, og når der er pause her, fortsætter musikken fra teltscenen og i Musikgalleriet.

Duoen Hal & Nikolaj i form af Hal Parfitt-Murray og Nikolaj Busk underholder således i teltet med deres repertoire af traditionel folkemusik og ballader. Og med brug af ikke mindre end 12 forskellige instrumenter fører de publikum gennem deres spændende musikalske verden. Senere viser de to dygtige musikere også en anden side, da de akkompagnerer Eddie Skoller i hans optræden.

I Musikgalleriet har trioen Fiolministeriet åbnet mødet for fuldt hus og giver endnu en dejlig koncert under mere intime forhold.

Mens kaffen nydes under en af de mange opstillede pavilloner eller på terrassen ved åen, kan Helge Engelbrecht proklamere, at dagens publikum er det absolut bedste, der har besøgt Mariehaven denne søndag…

Hal & Nikolaj

Og det vækker stor jubel, da Tamra Rosanes ankommer ved scenen i en gul, åben Ford Mustang. Den amerikanskfødte sangerinde, som i år kan fejre sit 40 års jubilæum, må indrømme, at det er et lækkert køretøj, hun er ankommet i, selv om hun går meget ind for grøn energi og er dybt engageret i kampen for miljøet.

Hun er kendt som countrysangerinde, men har også meget andet på sit program, og senere i Musikgalleriet forstår hun også at få gang i fællessangen.

Hun efterfølges her af Esben Just, som spiller sig helt ud med en blanding af boogie, jazz og sydstats beat-swing – og får de udstillede jydepotter til at hoppe og danse på hylderne.

Ind imellem kan man igen opleve Maries Festival Band forskellige steder i haven,

Tamra Rosanes ankommer standsmæssigt

hvor de giver et nummer eller to, og dermed får publikum endnu en injektion af folkemusik.

Så betyder det mindre, at der kommer en regnbyge eller to. Der dannes en regnbue over Ansager, inden den musikalske festdag bliver afsluttet med en times musik af en veloplagt Helge Engelbrecht sammen med naboer og venner, inden han iler mod udgangen for at stå og sige farvel til sine gæster, når koncerten er forbi.

http://www.musikgalleriet.dk/mariehaven.html