Norge har længe haft et forholdsvis stort countrymiljø, derfor er det ikke overraskende for mig at kunne forvente høj musikalsk kvalitet. Spillestedet Alice, der ellers er kendt for at præsentere eksperimenterende og eksotisk musik, var denne aften nærmest en countryklub, og der blev spillet traditionel country med gode historier og hvinende pedalstelguitar.
Embla Karidotter har i over 10 år været trommeslager i indiebandet Razika, men startede en solokarriere for at realisere sin passion for country og få et afsæt for sine egne sange og vokal. Hun samlede sit ensemble The Karidotters med andre erfarne musikere: Marie Moe på elbas og sang, Nils Jørgen Nilsen på trommer, Benjamin Rø Haavelsrud på guitar og sang og Simen Følstad Nilsen på pedalsteel.
Først udkom EP’en ”Howling” og dernæst debutalbummet ”Hello, I’m Embla”, som vandt Country spillemandsprisen i 2022. Nu havde Embla fundet sit musikalske udtryk, der er en ret traditionel engelsksproget Nashville-country med både sentimentale ballader og honky-tonk med dansevenlige rytmer, iørefaldende omkvæd og vedkommende tekster.
Hun havde derimod ikke helt fundet sin egen identitet. Som hun sagde: ”På mine første plader sang jeg om mænd, nu synger jeg om kvinderne i mit liv og mine første erfaringer med at date kvinder”. Hun kalder det queer-country, og det er jo ganske populært for tiden. Vi fik en række af disse nye sange, som først kommer på plade senere i år med titlen ”Imogen” og er produceret af den norske stjerne Matias Téllez.
Hun fortalte videre, at hun med sit band lige havde afsluttet en stor turne rundt på folkeskoler i Norge og var glad for nu at spille for et voksent publikum, som påskønnede musikken bedre. Og der var en god stemning i salen med både taktfast klappen, hujen og dans. Embla and the Karidotters premiere i Danmark var vellykket, og de må være et oplagt emne i de danske countryklubber. Jeg håber, at vi snart ser og hører hende og hendes band igen.
