Den niende udgave af Musik Over Præstø Fjord, almindeligvis forkortet MoPF, er netop slut, og 10-årsjubilæet allerede annonceret. Det bliver, traditionen tro, den anden weekend i august 2018. Nærmere bestemt fra 9. – 12. august, så sæt kryds i kalenderen, hvis du sætter pris på en overskuelig festivalplads, buskspil af alle slags, mulighed for at lære, danse, masser af unge mennesker – og så selvfølgelig nordisk folkemusik.
Anne Grete Kamilles overrækker årets folkemusikpris til Martin Seeberg
Vejret drillede mere end sædvanligt i år, og kølighed, skyer og regn lagde en dæmper på dele af den udendørs løssluppenhed. Men hvad festivalen måske manglede af sol, ildgløder på nattehimlen og friluftskædedanse på Dansetræet, blev til gengæld vundet gennem et særdeles danseivrigt publikum i Laden og et væld af musikalske oplevelser. Det var forrygende at mærke begejstringen i Danseladen, når Shot Box eller Baltic Crossing lørdag spillede op til de traditionelle, ofte ret indviklede, men sjove, gamle dansemønstre. Masser af glade ansigter og folk på gulvet! Hvem siger, at folkedansen er en uddød dinosaurus, som ungdommen ikke gider røre ved? Det gælder i hvert fald ikke i Præstø!
Leksands Spelmanslag havde kørt 12 timer i bus for at være med, og de sørgede – ligesom bl.a. Jensen, Bugge & Høirup og Floating Sofa Quartet – for dansestemningen fredag. Og torsdag var det Sven Midgren, Tina Quartey og Trolska Polska, som stod for løjerne. Alan Klitgaard bandt tingene sammen i Danseladen. Hvor man dog savner hans stemme og viden i Danmarks Radio!
Selv på en lille festival med omkring 1000 mennesker, er det desværre umuligt at være overalt på samme tid. Når man slentrer ned ad de små gader, der er opstået på festivalpladsen i arrangørerne, Anne Grete Kamilles´ og Søren Korshøjs private have, er der hele tiden i dette mini-Christiania noget, som fanger blikket og ørerne: Små jamsessions på højt niveau, salg af mjød, masser af børn og legemuligheder, workshops og dertil tre-fire scener på én gang.
Danmarks eneste konservatorieuddannede ukulele-spiller, Tobias Elof, instruerer
Mine største oplevelser var de unge musikere fra ROD, Emblas danseopvisning, finske Ilmoi, svenske Pär Sörman, Benny Holst Trio, den danske duo Vingefang, Børnebandet Sanja og endelig Perry Stenbäcks Dekadensorkester, som – sammen med klovnene fra Cirkus 3 – markerede afslutningen på dette års festival. Desuden var det en givende fornøjelse at deltage i et par af de workshops, der var i svenske danse og samspil med bl.a. Laif Carr og Tobias Elof.
Vingefang, duoen Lene Høst og Miriam Ariana, suppleret med bassisten Mathæus Bech, gled ubesværet fra det danske til det brasilianske med flotte vokalharmonier, violin og klaver. Deres arrangement af ”Stille Hjerte Sol” har jeg stadig i hovedet, og det fungerede fint som en af to fællessange. Måske en ide til efterfølgelse, dette med fællessange, altså. I hvert fald var det tydeligt, at publikum i Viseteltet, som blev kyndigt ledet af Lene Buch, sang godt og elskede denne chance for at være med.
Leksands Spelmanslag spiller op
Finske Ilmoi var som regel umulige at forstå for ikke finsk-kyndige, men sangeren, Anna Fälts spinkle skikkelse brændte godt igennem med sin mange-facetterede stemme og levende kropssprog. Joonas Ojajärvi spillede smukt den ti-strengede cittern, og Jenni Venäläinen imponerede med sit lyriske og kraftfulde kantele-spil på Finlands nationalinstrument.
Årets folkemusikpris gik, efter afsyngningen af Søren Korshøjs stemningsfulde sang om Præstø Fjord, til Martin Seeberg (f. 1966), der bl.a. spiller middelaldermusik på violin, skalmeje og fløjte. Hans gruppe, Trolska Polska, demonstrerede med megen humor torsdag aften, at det var et godt valg.
Koret gør sig klar til flerstemmig afsyngelse af Søren Korshøjs åbningssang
Alle de frivillige på scenen, torsdag aften i Danseladen
