Christian Juncker fortalte, at han længe havde ønsket at optræde på Kun For Forrykte Festival, og i år passede programmerne. Juncker er pladeaktuel, han er på turné, og for godt en måneds tid siden præsenterede han sin nye single ”Under samme himmel, over samme jord”, som allerede er blevet endnu en af hans syng-med sange, og det gjorde vi:
”Med hovedet nedad blev du grebet af andres hænder. Kan du huske, hvor du stod af? Kan du huske, hvor det gik galt?” Sangen er egentlig et bestillingsarbejde, der lød på at skrive en ny 1. maj-sang om fællesskab og solidaritet. Det er den også, men lige så meget en personlig beretning.
Juncker er en ok guitarist, en god sanger, skriver nogle ’catchy’ melodier, men først og fremmest en eminent poet. Hans evne til at dreje hverdagsfraser i begavede og overraskende retninger har vi kunnet nyde i de seneste 25 år.
”Vi hedder Mogens, og vi hedder Karen. Vi bor lidt længere nede af vejen. Dig har vi aldrig fået hilst på”, har vi hørt i radioen. ”Havana” kender vi fra TV”, Vi bliver hjemme i år”, ”Det jeg prøver at sige” og flere andre af hans hits blev vel modtaget af hippierne på festivalen.
Juncker er nemlig også en herlig ’performer’ med kvikke og skarpe introduktioner, som hurtigt fanger vores interesse og rammer vores fælles danske humor. Han speciale er blevet at skrive lejlighedssange. F.eks.er fodboldsangen ”Udover Brønshøj” ikke kun en hyldest til klubben, men er blevet til en hyldest til bydelen, fordi ”vi aldrig rigtig har vundet noget”, som han synger. Derfor var det heller ikke ironisk, da han annoncerede, at han nu endelig vil synge en sang om sig selv!
Jeg foretrækker Juncker uden for meget musikalsk backing, for så kommer hans sproglige finurligheder bedst til sin ret. Lukas Vanggaard (vistnok) akkompagnerede her, og trods en lidt mudret lyd fungerede den lille koncert fint. Christian Juncker boltrede sig sammen med os, og vi nød det. https://www.youtube.com/watch?v=w_Y9ZSp2XTs&t=53s
