Det blev et dejligt gensyn med Anya Hinkle og band, da de igen lagde vejen forbi Danmark på vej til Grenna Bluegrass Festival i Sverige som hovednavn, efterfulgt en USA- og Japan-turné. Og det blev en koncert med samme høje klasse som sidste år.
Hinkles sange, hendes vokal og guitarspil er jo omdrejningspunktet i trioen, og hun gav os en række af sine bedste sangtitler. Desuden fik vi et par smagsprøver på nogle helt nye sange, som hun oplyste vil udkomme som singler og på et nyt album til foråret 2024.
Bassist Mary Lucey tilføjede nogle fine harmonivokaler og fik desuden også plads til at synge lead på flere traditionelle sange. Hun fandt banjoen frem og viste sin frailing-teknik og tilføjede i det hele taget en herlig stemning fra deres hjemlige bjergområder i North Carolina.
Jeg kom til at sidde tæt på Billy Cardine og kunne virkelig studere hans dobro-spil. Fra hvad vi først kendte som en eksotisk, akustisk ’hawaiiguitar’ er dobroen nu en integreret del af rootsmusikken verden over. Som akkompagnement- og soloinstrument kræver det et godt øre for at ramme de helt rigtige toner på dette særlige instrument uden bånd.
Det kan nemt lyde falsk i ukyndige hænder. Stålet i venstrehånden skal ramme helt præcist – ligesom fingerplektrene på højrehånden. En virtuos ekspert som Billy Cardine kan få det til at se ubesværet ud, han kan øge energien i uptempo-musik, og han kan brodere og pynte med ’fills’, bruge overtoner, dæmpede toner, flertoner osv. i langsommere sange. At Cardine så ovenikøbet ikke bare spiller faste mønstre, men formår at halvimprovisere, gør ham bare til et unikt talent. Han høstede da også bifald efter sine soli i bedste jazz-manér.
Jeg tror og håber, at Anya Hinkle med band er ved at opbygge en fanskare i Danmark, og det skulle glæde mig, at se dem igen. Det er en stor fornøjelse at opleve deres form for moderne mountain-musik.
