Fotos: Peter Langwithz Smith
Andreas Tophøj har med violin og bratsch bygget sin karriere op på grundlag af primært dansk traditionsmusik, men med den frugtbare syntese af respekt og respektløshed, der skaber fremdrift og fornyelse. Desuden har han haft lysten og modet til at lade sig inspirere af andre traditioner. For Rune Barslund forholder det sig nærmest modsat. Han har fra ganske ung harmonikaspiller erkendt og hengivet sig til kærligheden til den irske tradition og siden bredt sig ud fra det udgangspunkt. Det er i denne gensidige åbenhed, at disse to særdeles kompetente musikere har fundet et fælles fundament. Begge har desuden i stigende grad markeret sig med selvkomponeret materiale.
Tophøj & Barslund har netop nu godt gang i en mindre Danmarksturné – trods sidstnævntes aktuelle udviklingsophold i Finland – og i mandags ramte de Huset i Esbjerg. Der blev ved samme lejlighed plads til en workshop for den purunge og meget aktive gruppe Fanø Fiddlers, som også medvirkede ved en sekvens af koncerten.
Indledningsnumrene, Barslunds ”The Kerry Polska” og den fine ”Vals til mor og far”, udtrykker det møde mellem genrer og traditioner, duoen bygger sit repertoire på. Koncerten var dog i væsentlig udstrækning bygget op på traditionelt materiale fra primært Irland og Danmark, dog med indslag fra Shetland og USA. Det giver god mening at præsentere, hvad de hver for sig er rundet af. Men umiddelbart vurderet skal duoens berettigelse og personlighed først og fremmest findes i deres egenkompositioner fra den boblende genreblandede gryde, og den del bør de ideelt set give en voksende rolle i repertoiret.
Måske var det en erkendelse af det, der fik Barslund til nærmest at undskylde valget af den irske 1700-tals komponist og harpespiller Turlough O´Carolan´s meget kendte ”Sí Bheag, Sí Mhór”, men ”den er jo god”, som han retfærdiggjorde valget med – og det er da sådant set en legitim begrundelse.
Begge musikere har gennem årene vist deres lyst og evner til energifyldt spil, men denne regnvåde mandag aften i Esbjerg havde de valgt en sætliste af en mere afdæmpet og inderlig karakter. Derved dokumenterede de på fineste vis deres nuancerede kompetencer. Koncentreret og nærværende forkælede de publikum med melodiøse vibrationer til øregangene, men holdt sig dog ikke tilbage fra de nødvendige kontrasteringer med lidt tempofylde her og der. Ikke mindst da Fanø Fiddlers blev budt på scenen for at medvirke i et sæt irske jigs og polkaer som en effektfuld afrunding af første sæt. De ganske unge vordende musikere fra vadehavsøen har allerede opnået et ganske imponerende niveau som resultat af ikke mindst Tove de Fries´ hjertefulde indsats med gruppen. Hvor berigende at se frø spire og blomstre.
Et par enkelte vokale indsatser fra Tophøj blev det også til, og de gjorde deres til at krydre den ellers rent instrumentale sætliste – selv om en særdeles tempofyldt americana-version af den gamle ”Som stjernerne på himlen blå” med en alternativ versrækkefølge lige skulle drøvtygges, før den gled ned.
Tophøj & Barslund har valgt duoformen med violin/bratsch og harmonika og ind imellem med Barslund på velspillet klaver eller whistle. Formen fungerer fint på den mere melodiøse del af repertoiret. Der bliver god plads til nærvær og nuancer i spillet. Når tempoet sættes op, kunne denne lyttende skribent derimod sagtens forestille sig en akkompagnatør til at piske lidt til stykkerne. Her kan traditionsblandingen godt blive problematisk. Eksempelvis ydes en fyrig dansk polka i disse ører ikke fuld retfærdighed med Barslunds irsk-inspirerede synkoperede akkompagnement på harmonikaens basside.
Nå, de forsigtige forbehold skal nu ikke i særligt afgørende grad lægge et slør over oplevelsen af en fin aften i selskab med Tophøj & Barslund feat. Fanø Fiddlers. Man må med en god portion forventninger se frem til, at Barslund kommer tilbage fra sit finske eksil, og de to velfunderede herrer får videreudviklet deres koncept, ikke mindst med flere egenkompositioner.
