Introduktion: Visse musikere har en særlig historie, hvis ærinde og udtryk kommer før selve musikken, og hvor den bliver brugt som redskab til at formidle en sag, et emne, et budskab. Canadisk-amerikanske Allison Russell er én af dem, hvor man nærmest vil misse pointen med hendes musik ved kun at lytte til rytmer, lyde og teknik.
Da hendes karriere tog et kvantespring i 2021 med debutalbummet ”Outside Child” stod hun frem og blotlagde sin opvækst og fortid, som er så dramatisk, trist og ærlig, at den er omdrejningspunktet for hendes sange. Hun voksede op med en syg mor, blev plejebarn og i 10 år offer for en adoptivfars overgreb, før hun flygtede og fandt sin nye identitet i LGBT+ miljøet som queer.
Russell har fundet drivkraft fra denne baggrund og brugt det i sin sangskrivning. Der er igennem tiderne mange eksempler på, at hvis dette er af politisk art, kan det nemt blive for agiterende, eller hvis det kun har et personligt lag, så bliver det nemt for navlebeskuende. Hun er blevet en stemme i den aktuelle volds- og kønsdebat, men det er ikke kun healende terapi eller bekendende tekster, som præger hendes musik.
Hendes gode smag og ekstraordinære talent var tydelig i hendes tidligere musikalske projekter ”Our Native Daughters” med Rhiannon Giddens og Amythyst Kiah, ”Birds of Chicago” og ”Po’ Girl”, før hun blev soloartist. Hun forstår ubesværet at tage elementer af gospel, folk, soul og funk og skabe sit personlige roots-mix. Denne kreative proces har skabt nærværende og alligevel universal musik, som allerede har givet hende talrige musikpriser på cv’et og et potentiale for et endnu større internationalt gennembrud.
Inden udgivelsen af hendes nye sange på albummet ”The Returner” i september er Russell med band i gang med en stor sommerturné på de store festivaler, og det var tydeligt fra starten af denne koncert, at hun er i topform – de er skarpe og tæt sammenspillede. Det kan godt være, at der bare kommer nogle små rytmiske ’plunk’ fra hendes banjo, og at hendes klarinetspil er minimalistisk, til gengæld har hun stemme og karisma, som er særdeles medrivende. Læg dertil en alsidig, lydhør og fleksibel trio bestående af trommer, elguitar og keyboards samt vokaler, så har du en stærk enhed. Jeg kom til at tænke på de mange lighedspunkter med Annisette og Savage Rose.
Russell har besøgt Tønder Festival, men det var tydeligt, at hun har en dedikeret fanskare i hovedstaden. Hendes engagerede taler om hendes mærkesager vandt tydelig genklang, og hittene ”You’re Not Alone”, ”Nightflyer” og ”4th Day Prayer” blev næsten fællessange. Det blev en værdig åbning på ”Tønder i København” i forbindelse med festivalen på Nørrebro, ”Ruby And Friends”.
