Min nysgerrighed blev vakt, da jeg læste om et arrangement med titlen ”Folkemusik med samtidsdans”. Arrangementet er en del af en ambitiøs forårsfestival, hvor Ensemble Storstrøm d. 14.-21. marts indtager Næstved og omegn med en række forskellige koncerter med folkemusik som tema.
Ensemblet består af otte højtprofilerede klassiske musikere, og festivalen har valgt ”Folkemusik i Det Klassiske” som tema. Til åbningskoncerten var danseteatret SPRÆNG inviteret, og de fire dansere leverede et spændende supplement til musikken. I stedet for at stirre på musikerne kunne publikum nu se en indøvet kontemporær koreografi clashe med folkemusik/klassisk. Og de to ellers forskellige udtryksformer fungerede fint sammen.
Musikken var af allerede kendte komponisters inspirationer fra folkemusikken. Grieg, Alfvén, Farkas, Bizet og De Falla, men uddrag af nyere komponisters værker er på programmet til nogle af de øvrige koncerter. Her er temaer som ”Orienten” og ”Den klassiske musik” møder folkedansen, hvor lokale Fensmark Folkedansere og De Dysted Spillefolk er medvirkende. https://www.ensemblet.dk/koncertkalender/ https://spraengdanseteater.dk/