Inden man ser sig om, er det jul, og så er der ikke lang tid til Strib Vinter Festival. Den begynder torsdag 9. februar og slutter søndag 12. februar. Står man så og mangler en anderledes julegave, som ikke kræver meget indpakningspapir, så er en billet til en af koncerterne måske en ide. Og så kan man jo købe en til sig selv samtidig!

Strib Vinterfestival 2015Billetsalget til Strib Vinter Festival åbner fredag 25. november kl. 10.00, og man skal nok være hurtig, for der er mange flotte navne på programmet, som nok kan tiltrække et stort publikum. Bl.a. kommer skotsk-engelske Coast (foto her over) med energisk folkrock, The Savage Rose, Povl Dissing Band, Anne Dorte Michelsen sammen med Billy Cross, Folkeklubben, den unge talentfulde Ida Wenøe, kvintetten The Outside Track fra Skotland og sangskriveren Kris Drever fra Orkneyøerne.

Der er således nok at vælge mellem, og så kan man jo nyde koncerterne på Cafescenen, mens der skiftes band i de to haller. Programmet hertil bliver offentlig gjort senere.

http://www.strib-vinterfestival.dk/