All my Exes Foto: Nichlas Boysen

All my Exes Foto: Nichlas Boysen

Det er i dagene 14. til 16. april, det foregår på Huset i Esbjerg og på Syddansk Musikkonservatorium. Arrangørerne garanter fæst (med æ), glæde (som sædvanlig med æ) og løssluppenhed, som de selv siger, ”i selskab med folkemusikkens alsidige og inkluderende væsen”. Man kunne måske også sige, at det netop er på grund af det væsen, at man tør være garant for en fæstlig og absolut folke-lig fæstival!

Programmet byder på et par store internationale navne, nemlig skotske Calum Stewart Trio og Nordic Fiddlers Bloc, men man præsenterer også med passende stolthed danske og helt lokale navne. Det er EKKO featuring Jullie Hjetland, ungdomsensemblet Fanø Fiddlers, Kentaur, sangerinden Cisser, altmuligmikstrioen Hudna, Sherzandum, All My Exes, ROD og FOD.

weblogo2016_ticketFolk & Fæstival har også til hensigt at mane de kendte (men forstokkede!) fordomme i jorden om, at folkemusik kun er for et aldrende publikum i træsko og stråhat. Godt nok er både violinen, banjoen og folkedansen er intakt, men bredden viser igen og igen, at folkemusik er så meget andet og mere end det. Folk kan nemlig også være ”soulet indiefolk, klezmer- balkanfest, det skotske højlands uillean pipes, country og blues – og meget mere endnu.

Calum Stewart er en af den keltiske scenes nye, førende musikere. Musikken har rødder på De britiske Øer og i franske Bretagne, men den tilføres nye elementer og krydser flere grænser end lige de geografiske. Trioen står foruden en koncert også for en workshop om torsdagen. Nordic Fiddler’s Bloc kan næsten kaldes et topmøde blandt violinister med sin besætning af norske Olav Luksengård Mjelva, svenske Anders Hall og Kevin Henderson fra Shetlandsøerne. De har nye vinkler på nordisk folkemusik og kombinerer flot de historiske links mellem de tre landes musiktraditioner.

De studerende fra folkemusikuddannelse på Folkekons i Esbjerg spiller (naturligvis) på fæstivalen. FOD holder danseworkshop, og bagefter spiller Fanø-boerne Tove de Fries, Malene D. Beck og Jens Mouritzen op til afdansningsbal i højt humør. Der er forretsen forfæst på SMK tirsdag aften før fæstivalen.

Folk & Fæstival er støttet af Kulturregion Vadehavet. Se tider og steder på www.folkogfaestival.dk

Nogle af de ung talentfulde Fanø Fiddlers Foto: Per Dyrholm

Nogle af de ung talentfulde Fanø Fiddlers Foto: Per Dyrholm