Peter Uhrbrand Foto: Per Dyrholm

Peter Uhrbrand

Så er det på søndag d. 5. oktober, at Peter Uhrbrand får Årets Gudman – en ærefuld pris indstiftet efter trommeslageren Ken Gudmans tidlige død i 2003. I år uddeles den for 11. gang, og den går til en værdig repræsentant for folkemusikken, nemlig violinisten Peter Uhrbrand.  En stor cadeau til ikke bare musikeren selv, men også til det danske folkemusikmiljø, som i disse år nyder både stor anseelse og toptrendy status i meget videre kredse end før.

Pris-uddelingsfesten foregår i Amager Bio d. 5. oktober, som var Gudmans fødselsdag. Helt i hans ånd skal denne aften fejres med manér. Det gør Peter Uhrbrand bl.a. med at bringe et helt hold af musikere fra Fanø, hvor han som nok bekendt bor og gennem 40 år har lært den traditionelle Fanø-musik og ikke mindst lært den videre til mange unge folkemusikere.

Uden ham ville denne vigtige musik- og kulturarv sandsynligvis være død sammen med de gamle, lokale spillemænd, men via hans mangeårige interesse, passion og melodiske spil bliver den nu smukt videreført af unge musikere. Fanø-traditionen og Fanø selv er i dag levende, vibrerende og et af dansk folkemusiks knudepunkter med festivaler, workshops og tilrejsende musikere, der vil være med på dette spændende traditionstrip.

Søndag bliver der genhør med Uhrbrands ULC Quintet i en ad hoc-gendannelse af gruppen, som også består af sanger og guitarist Seamus Cahill, boks- og mundharpemand Sonnich Lydom, pianist, komponist og horn-fantast Peter Rosendal og sidst, men slet ikke mindst Mads Vinding på bas. Peter Uhrbrand byder selvfølgelig også velkommen til Tove de Fries, selv musiker fra Fanø, violinisten Harald Haugaard – begge hans tidligere folkemusikstuderende, legekammeraterne i Jæ Sweevers og mange andre musikalske venner samt ungdoms-folkemusik-bevægelsen ROD.

”At få denne pris er et stort klap på skulderen til et genreområde, der netop nu er på vej op og ikke bare til folkemusikkens gamle, stædige udøvere, men også til den fantastiske underskov af unge og yngre musikere med interesse og passion for folkemusikkens univers,” siger Peter Uhrbrand.

Tove de Fries

Tove de Fries Fotos: Per Dyrholm

Om folkemusikkens udviklingspotentiale i nu – og fremtiden mener han, at man ikke skal være puritansk og da slet ikke have skyklapper på. Selv om han elsker og hylder Fanøs musiktraditioner, så er der ikke noget, som er rigtigere end andet. I svundne tider blandede man også genrer og spillede valse og swingmusik i forsamlingshusene, og i dag er hverken Uhrbrand selv eller folkemusikere i det hele taget blege for at spille både rock, amerikansk folk m.m.m.. Den unge generations interesse for at fusionere folkemusik med andre stilarter er en fuldstændig naturlig udvikling.

”Det rigtig spændende ved folkemusik er, at den lever hele tiden, og at det netop er helt i orden at tilføje det til den, som  man vil.”

Foreningen Gudman ønsker at hylde en musiker, der viser vejen ind i en musik, som vi ikke ville kende på samme måde uden vedkommende. En musiker, der har vist mod, insisteren eller nysgerrighed i en grad, som er unik, og én der fortryller med sit håndværk. Ikke nødvendigvis én, som har været langt fremme i rampelyset, men skaber berigende oplevelser og bidrager til en bredere forståelse af, hvad en god musiker er.

”Når Peter Uhrbrand spiller, så handler det om musikkens fortællinger lige nu og dens arv og dens kraft. Det handler aldrig om ham. Det kræver en stor musiker at kunne træde til side for melodien”, siger Kristian Leth, som er formand i Foreningen Gudman, der nu har bestået i mere end de oprindeligt aftalte 10 år. Ken Gudman huskes stadig, og det er kommet mange til gode. Nu endelig en folkemusiker. Til lykke.

www.gudman.dk