Et debut-udspil der trods sublim velspillethed med smukke og smertefulde melodier samtidig appellerer til underkroppen.
Salig Ewald Thomsen sagde engang: ”Skide værre med at der fiser en tone, bare lortet swinger.” Helt uret havde den gamle cigarrygende vildbasse af en spillemand ikke, men udsagnet kom også i en tid hvor trægulvene gyngede heftigt under øl- og kaffepunstunge dansere, og hvor BAL stavedes med versaler. I vore dage kunne man omskrive Ewalds ord således: ”Skide værre med at det hele er så fandens velspillet, bare lortet swinger.” Det er desværre ikke altid god latin blandt den pokkers velspillende garde af yngre spillemænd og –kvinder, men i høj grad hos Dreamers Circus.
Nikolaj Busk, klaver- og harmonikabetvinger af alle guders nåde, bør ikke behøve en nærmere præsentation. Rune Tonsgaard har uddannet sig på klassisk vis på sin violin, og svenske Ale Carr slår for tiden strengene an på sin cittern under sin uddannelse i Stockholm. Man kunne altså frygte et oplæg til stive former og pænt tøj, men frygt ikke. Her har kroppene ligeså meget at skulle have sagt som hovederne. Den lykkelige syntese mellem sublim musikalsk og teknisk kunnen og viljen til vildskaben blomstrer til fryd for såvel hjerne som underkrop.
Samtlige kompositioner skyldes Carr hvilket betyder en ikke helt umærkelig duft af broderfolkets toner, men ikke så meget at de store skove skygger. Denne nye instrumentale trio skaber smukke, smertefulde og swingende melodier der rammer øregangene umiddelbart uden at være banale. En evne der langt fra er alle komponister beskåret. Arrangementerne er velvalgte og varierede, og samlet set trækker musikken lytteren frem og op af stolen med uro i kroppen frem for ned i den tilbagelænede akademiske nydelse.
Det er sympatisk at trioen har valgt EP-formen med 5 numre på sit debut-udspil frem for at presse citronen og partout få alt umiddelbart brugbart med. Man kan kun se frem til fremtiden for Dreamers Circus. Nærværende anmelder har haft glæden ved at høre disse herrer i levende live, og det bekræftede den gamle regel om at musik skal høres sådan. Trods pladens høje standart lægges der flere meter til i den levende udgave. Hvad kan det her ikke føre til?
Dreamers Circus: ”Dreamers Circus”
GO´ Danish Folk Music (2010)
www.dreamerscircus.com
www.gofolk.dk
Nils Thorlund