Der er store traditioner for folkfestivals på de britiske øer, og sæsonen er langt fra slut. Så du kan stadig nå at opleve en af dem.

Wickham Festivalen slutter søndag 17. august, hvor Bellowhead lukker festlighederne. Geografisk er det i det sydlige England den foregår/foregik, lidt nordvest for Portsmouth. Både Altan, Heidi Talbot,  Dick Gaughan, Duncan Chisholm, Oysterband og Steve Earle, har været på scenen, og de to sidstnævnte kommer også til Tønder.

Duncan Chisholm

Duncan Chisholm

Fra lørdag 16. til fredag 22. august er der Whitby Folkweek i det nordlige England. Her er ikke mindre end 114 navne koncertklare foruden 17 forskellige dansegrupper.

Man kan for sjette år i træk opleve den hyggelige Purbeck Folk Festival på en lille fårefarm i Dorset ved sydkysten. Den er især blev kendt som en børnevenlig festival med stalde og lader, som er indrettet med mange aktiviteter, og så er der jo marker omkring gården, som også må bruges. Årets hovenavn er uden tvivl Eddi Reader, der spiller fredag 22. om aftenen.

Samme weekend som Tønder Festivalen er der Moseley Folk Festival ved Birmingham, og her er The Waterboys bandet, som skal trække tilskuere til sammen med Lau, Richard Thompson og Johnny Marr.

12.-14 september afholdes Bromyard Folk Festival i det midtengelske. En lille by med knap 5.000 indbyggere vest for Worcester Her kan opleves ikke mindre end ca. 100 koncerter i løbet af de tre dage, dog med enkelte gengangere på scenerne. Hovednavne ved festivalen er Kathryn Roberts & Sean Lakeman, Oysterband og We Banjo 3. (de to sidstnævnte kan opleves på årets Tønder Festival.

Sidste weekend i september løber Southdowns Folf Festival af stablen i det sydlige, og her er Dervish, Dave Swarbrick & Martin Carthy, samt endnu engang Oyseterband på plakaten.

Man kan komme til Festival i Derby 3.- 5. oktober, og samme dage er der Folk Weekend i Ingleton længere mod nordvest. Sidste engelske festival afholdes i Lichfield 24.-26. oktober, og her er det endnu engang Oysterband, som står øverst på plakaten.

Madison Violet

Madison Violet

Der findes også en lang række mere lokale folkfestivals som eksempelvis Moira Furnace Folk Festival i Leicestershire, Innerleithen Music Festival 45 kilometer syd for Edinburgh i det skotske. I Wadebridge er der Cornwall Folk Festival og mod nordøst Driffield Folk Festival.

Det nytter til gengæld ikke at tage til Shrewsbury Folk Festival ugen før Tønder Festivalen, da alt er udsolgt. Her kan de heldige billetindehavere blandt andet høre Bellowhead, Lau, The Chair, Madison Violet og Karine Polwart.

Så har man stadig et par feriedage til gode, og gerne vil høre live musik uden for landets grænser, så er det altså muligt med under to timers flyvetur. Foruden de nævnte festivals kan der findes flere på siden:

http://www.folkandroots.co.uk/festivals.html