Pressefoto

Pressefoto

Den skotsk/franske duo Calum Stewart & Heikki Bourgault skal på turné i Danmark af to omgange.

Slutningen af april-først i maj og så igen i første halvdel af august. Parret gæstede Danmark for første gang i 2011, og allerede dengang imponerede de publikum med deres fantastiske sammenspil og deres tekniske kunnen.

Calum Stewart & Heikki Bourgault, som har spillet sammen siden 2008, står inde for keltisk folkemusik i meget høj klasse med deres blandede rødder fra Skotland og Bretagne. De udfordrer hele tiden egne traditioner og hinanden og føjer nye elementer til deres repertoire i respekt for traditionerne.

calum heikki

Pressefoto

Calum Stewart er født og opvokset i Skotland og begyndte med at spille tinwhistle, inden han skiftede til en tværfløjte af træ. Han har spillet sammen med en lang række europæiske musikere i mange forskellige genrer og har med tiden udviklet sin egen unikke spillestil. Han mestrer også uilleann pipes. Hans makker Heikki Bourgault er guitarist og har sit fundament i den bretonske musik- og dansetradition. Sammen er de både fornyende og grænsbrydende inden for deres genre, og de er ikke bange for at kombinere det helt nye med det traditionelle.

Duoens første cd udkom i 2011 og den seneste udgivelse ”Hunter’s Moon” er helt ny, da den havde release i januar og har fået flotte anmeldelser. Se Nils Thorlunds tidligere anmeldelse her på siden.

www.calumheikki.com