Achton Friis besøgte for omkring hundrede år siden systematisk de danske øer og fik udgivet en række bogværker, som blev vigtig dansk kultur- og lokalhistorie. Tranquebar har nøjedes med at besøge fire danske øer og har lige fået udgivet deres musikværker, som i det mindste er et bidrag til kultur- og musikhistorien.
Bandet holdt udgivelsesfest forleden og spillede selvfølgelig live. De fortalte mig, at de havde valgt at finde sommerhuse via airbnb på Endelave, Fejø, Møn og Strynø, der kunne fungere som en slags sangskriverlejr, hvor de kunne bo, finde inspiration og arbejde i fred med ny musik. Det er blevet til dobbelt-EP’en Ø.
Tranquebar blev dannet i 2011 og består af Grit Jansen, Anders Kristian Munk, Nicolai Kaarsen og Michael Eich-Høilund. Tilsammen spiller de så mange forskellige og underlige instrumenter, at jeg her nøjes med at fortælle, at tuba og harmonika er de mest gennemgående instrumenter, og at også studieindspilningerne har en herlig low-fi lyd. De har tilegnet sig et spøjst historisk maritimt univers, og når de selv beskriver deres koncerter, hedder det f.eks.: Der er kulingvarsel med kaskelotpunk, sømandspolka, tubatobak. Eller: Det strammer i mesanen, og der skal skrabes bundmaling.
Betegnende for bandet spiller de gerne på små intime cafeer i København, hvis de da ikke er at høre på en tømmerflåde på åbent hav i Københavns kanaler. Derfor var det typisk, at udgivelsesfesten for deres spritnye album foregik i en ’trang bar’ på Enghave Plads, hvor børn og bedsteforældre m.m. kunne opleve den nye musik live. Det er faktisk en dobbelt EP, hvor hver pladeside repræsenterer en af de øer, hvor musikken opstod.
Stilarter, instrumenteringer, takter, harmonier er til for at blive brugt, og det gør Tranquebar. Ikke som tilfældige effekter eller stiløvelser, men som et gennemtænkt og indøvet hele. I gamle dage var det søfolk, der hjembragte det eksotiske, nu er det orkestre som Tranquebar, som har hentet klange af balkanmusik, klezmer, polka og meget andet verdensmusik.
De engelske tekster bliver flot sunget af Grit Jansen og hele orkestret spiller med både indlevelse og humor. Lige velegnet til lytning som til dans (hvis der er plads). En sang som The Contender har nærmest hitpotentiale og vakte også stort bifald. Det er spændende at opleve deres musik i storbyens små oaser, men Tranquebar kan sagtens begejstre også på de større scener.
