Et dobbeltalbum med ikke færre end 25 selvkomponerede, engelsksprogede sange er netop udkommet. Personlige erfaringer med globale perspektiver, alt serveret i en behagelig blød folkrock-udgave af den erfarne og myreflittige nordjyske troubadour fra Kongerslev, Ole Berthelsen (f. 1951). Tænk, han har 24 LP´er bag sig siden starten i 1979 – det må være noget nær Danmarksrekord!
Den nye udgivelse betegner et stilbrud og for mig at høre også et klart kvalitetsløft i forhold til Berthelsens tidligere produktion. Melodierne er blevet tydeligere og mere iørefaldende, teksterne er blevet skarpere og har et større udsyn til verden, og akkompagnementet er smukkere, mere velarrangeret og originalt.
Hvis man googler og ser ser på anmeldelserne af de foregående albums fra Ole Berthelsens hænder, har en gennemgående kritik været, at han undertiden er forfaldet til uoriginale rim, let-forglemmelige melodier og banale tekster. Men det gælder bestemt ikke her! Midt i en smule irritation over, at teksterne nu er på engelsk, hvilket nok afskærer mange af os, for hvem folkeskolen ligger nogle år tilbage, fra helt at få det hele med, må man virkelig glædes over det nye album. Og det engelske sprog åbner jo i hvert fald i teorien for en bredere lytterskare.
Temaerne på dobbeltalbummet spænder fra møder med mennesker i Ole Berthelsens lokalområde, over Grønlands isfjorde, til moderen i Ukraine, til udbrændte slagmarker og Thailands gyldne templer. Gennemgående kredser albummet ”Echoes of Dawn” om bestræbelsen på at finde et spor – en retning- midt i en usikker og urolig verden. På ”Black Birds finding Home” er det, ifølge Berthelsen selv, bevægelsen fra mørke til lys, der er det gennemgående motiv.
Musikere på ”Black Birds” er Flemming Ostermann (guitarer, elbas, keyboards, kor), Henrik Askou (trommer) og Ole Berthelsen (solist-vokalist, akustisk guitar og mundharpe) På ”Echoes” er det Ostermann og Berthelsen, der klarer instrumenterne. Det er en stor fornøjelse at lytte til samspillet og specielt til Ostermanns melodiske guitar.
”Echoes of Dawn” indledes med nummeret ”The Morning Dawn”. Et smukt forsirende guitarspil indrammer teksten om glæden ved og forventningen til endnu en ny dag. En af de bedste melodier finder man på det femte nummer, ”What´s your Intentions”, der behandler den usikkerhed og skrøbelighed, der kan præge et parforhold. Temaet går igen i flere af de følgende sange, fx i ”Sing it Out”. Jeg ville skrive dig et brev, men det lykkes ikke rigtigt, så nu synger jeg det i stedet, hedder det til smukke toner fra guitaren. Nummeret ”The Politicians Disease” er et ironisk rocknummer om levebrødspolitikeren, der trykker hænder i én uendelighed.
Jeg måtte lytte en ekstra gang til numrene ”Kyiv Lullaby” og ”Sunrise over the Battlefield”, for her var protestsangstraditionen blevet genoplivet i den ukrainske mors vuggesang til sit barn og en sang om krigens meningsløshed. Barsk, vedkommende og sørgeligt aktuel.
Det afsluttende nummer, ”Once I was a Flower”, har potentiale til at blive en syng-med-klassiker. En fin melodi til guitar-fingerspil. Teksten fortæller om håbet, om frøet, der igen skal blomstre og se sit land grønnes på ny.
På albummet ”Black Birds finding Home” bredes sangenes handling endnu mere ud mod den store verden. Hit-potentiale har det indledende nummer ”Mornings gentle Tide”. Nummeret ”Freedom” ledsages af Ole Berthelsens mundharpe, der understreger den Dylanagtige tekst. Nummeret ”From the River to the Sea” bringer tanken hen på Palæstina i en drøm om fred og enighed. ”Shatila Mothers Love” reaktualiserer massakren på op mod 3500 palæstinensiske flygtninge i 1982 – noget de fleste af os næppe mere husker noget om.
Der er virkelig kælet for Ole Berthelsens nye dobbeltalbum, og det indeholder tekster med kanter, der bider og gør ondt og mange fine melodier.
