En ”helt særlig aften med dansk folkemusik og -sang” var der på forhånd annonceret i mandags, og det var præcis, hvad man kunne opleve. Ligeledes at ”danske folkemusikere skaber lys og glæde i en mørk tid”. Jamen, det gjorde de da, og det var så flot musik og med superhyggelig stemning.

Det et anden gang, at vært, musiker med mere Morten Alfred Høirup har sat et hold danske folkemusikere stævne i Metronomen på denne måde for at skabe en festlig aften sammen, for at fejre folkemusikken og for at støtte den lille nonkommercielle medieplatform RadioFolk.dk. Her er Morten Alfred den drivende kraft med podcasten ”Katten i Sækken” og streaming af nonstop-folkemusik. Ja, altmulig-musik-mand i ordets allerbedste betydning.

Vesselil

Vesselil

Det var et stærkt line-up, der præsenterede traditionelle dansemelodier og sange foruden helt nyt materiale. Værtens far, der 84-årige visesanger og spillemand, Fin Alfred Larsen, indledte aftenen, som fortsatte med Tjavsmose Trio. Den stod for traditionel dansemusik som den 76-årige ’Hopsamester’, violinist og rigsspillemand, Hans Jørgen Christensen, har fra sin læremester, Evald Thomsen og fra spillemanden Svenske Niels. Hans Jørgen kom med familieorkestret Tjavsmose Trio, som foruden ham selv er datteren Maja Linde Christensen på violin) og svigersøn Christopher Davis Maack, også på violin.

Turen gik videre til nyligt DMA-prisvindende trio Vesselil, De tre unge og dygtige kvinder, Clara Tesch på violin/vokal, Elisabeth Dichmann, bratsch/vokal, og Maja Aarøe Frese, cello/vokal, bød på smukt spillede både gamle balldaer og egne kompositioner, som de jo gør så godt. Og hermed var anderledes toner slået an. Men trioen Farvergade skiftede igen stemning med trad danske dansemusik for violin, fløjte og piano. Melodierne har Mads Kjøller-Henningsen fundet i en gammel sydsjællandsk nodesamling fra 1853. Der var næppe plads til dans, men det var her, den alligevel så småt begnydte, Farvergade er (igen) Clara Tesch, Julian Svejgaard og (igen) Mads Kjøller-Henningsen. Se allerfleste af de unge folk-musikere er jo her, der og mange vegne i folkemusikmiljøet.

Vesselil

Tobias Elof

Lene Halskov, som jeg ikke selv er bekendt med, sang ballader og viser med rødder i middelalderen, og publikum sang velvilligt med, inden Tobias Elof med den lille ukulele som usædvanligt hovedinstrument gik på og skabte en hel lille fest. Elof begyndte at spille ukulele som seksårige (!) og har turneret ekstensivt som solist i både Europa og Asien. Trioen Morten Alfred & Vingården med værten på guitar, saxofonist Charlotte Andersson og multiinstrumentalist Mads Kjøller-Henningsen på drejelire, nordisk sækkepibe og træfløjte. Han var dog stand-in for trioens violinist, Kristian Bugge, der er på turné i USA.

Så kom det nye, unge band, trioen Kragetær, som var et festligt og charmerende indslag. De tre er Andreas Heigren (guitar), Freja Exner (violin) og Thomas Samuel Thomsen (harmonika, drejelire), Ham i front på sang var stærkt underholdende. Trioen spiller både traditionelt og egne numre. Vik/Toft/Kragesand sluttede af. Det var en konstellation som til lejligheden udsprang af det norsk/danske band Viik og Som Os. Trioen består af sanger Elisabeth Vik, violinist Annelene Toft Christensen og kontrabassist Jakob Kragesand. Herligt arrangement fyldt med dygtige musikere med stor spilleglæde og et meget begejstret publikum.