Byen Austin’s officielle slogan er “The Live Music Capital of the World”, et slogan som bluesmusikeren Lillian Standfield fik ideen til i 1991, og det har byen levet op til siden.
House of Songs, der er beliggende på Kenwood Avenue i bydelen Travis Heights er en slikbutik for sangskrivere og musikere. Et hus komplet med guitarer, banjoer, klaver og forstærkere, så det er bare at gå i gang.
Koncertplakater pryder væggene i det ene soveværelse, så man kan blive inspireret.
DPA og DJBFA har i fællesskab givet mulighed for sangskrivere, musikere og komponister inden for alle genrer af den rytmiske musik, til et unikt ophold i Austin.
Sidsel Marie Søholm er begejstret for stedet, og fortæller her om sine oplevelser:
Hvordan foregik din dag i Austin?
“Jeg stod op omkring klokken otte, spiste morgenmad og satte mig ud på terrassen med min guitar og begyndte at spille, skrive og prøve at hive nogle nye ideer op af hatten, eller arbejde videre på noget fra dagen før. På en typisk dag ville jeg have en co-writing session omkring middag og tre-fire timer frem. Så jeg ville bruge noget tid om formiddagen på at forberede mig, for eksempel ved at finde en lille bid tekst, melodi eller et riff, som jeg godt kunne tænke mig at prøve, at lege videre med sammen med dagens co-writer.
Når min co-writer så dukkede op, var det de fleste dage så varmt, at vi ville hoppe ind i skyggen og arbejde til sidst på eftermiddagen. Disse sessions var meget forskellige, alt efter hvem jeg skrev sammen med. Nogle dage havde vi et færdigt resultat efter et par timer, som vi også nåede at arrangere og optage, mens vi andre dage endte med bare at snakke musik, livsfilosofi, byens bedste spisesteder, miljø politik og benzinpriser. Og ville måske kun have 20 sekunders musik som synligt resultat af dagens møde. Til gengæld ville jeg så have noget andet, men ligeså vigtigt med derfra. Et indblik i et andet menneskes liv og tanker omkring musik og livet som musiker. For selv når vi ikke decideret lavede musik eller snakkede musik, kredsede samtalen jo på en eller anden måde hele tiden om det, da det jo var vores fælles udgangspunkt for overhovedet at sidde der på terrassen.”
Der blev dog også tid til at motionere langs Coloradofloden. Der er dog ikke tale om “den” Coloradoflod, der løber gennem Grand Canyon, der er godt 2300 kilometer lang. Austin, der blev grundlagt i 1835, ligger ved den mindre flod og har ca. 758.000 indbyggere, og mere end 50 spillesteder, hvor der er musik hver aften året rundt!
Det sidste fortæller Sidsel Marie Søholm lidt om: “Efter løbetur og et koldt bad, stod den på aftensmad og koncert! Der er musik overalt i Austin, og mange små spisesteder har en scene, hvor der er live musik hver aften, nogen steder endda flere acts på samme aften. 18-20, 20-22 og nogen gange 22-24.”
Hvordan var amerikanerne som samarbejdspartnere?
“De sangskrivere, jeg skrev med var meget forskellige. Nogle arbejdede meget konkret, og sagde ja til alle mine forslag, og var hurtige til at få et velfungerende og spilbart resultat fra hånden, mens andre var mere langsomme, forsigtige og grundige i deres arbejde. Den store forskel på dem og mig var antallet af jobs, som de spiller. Landet er stort og der flere koncerter at spille ikke mindste fordi de har “tip jar concerts”, hvor den eneste betaling musikerne får er mad plus et antal drikkevarer og så det publikum smider i den drikkepengekrukke, der er stillet frem foran scenen. De er altså ikke garanteret noget og spillestedet har ikke mere at tabe end det, det koster dem at stille et par måltider mad og øl på bordet. De musikere jeg spillede med var altså helt enormt rutinerede og vant til at arbejde under meget forskelligartede omstændigheder, Mange af dem spillede syv dage om ugen, den ene dag for et kæmpe publikum, den næste for syv mennesker og en hund på i en lille coffee shop, og de hviler ikke på laurbærrene, bare fordi de får et par store koncerter i hus, de bliver ved med at arbejde og nørkle sig frem, og derovre virker det som om “det kan lade sig gøre”. Man har en fornemmelse af, at det ligeså godt kunne være mig som dig, at vi alle sammen er lige, og at gennembruddet ligger lige rundt om hjørnet. Man skal bare blive ved, holde fokus og ikke give op. Der er koncerter nok til at alle kan komme til at spille, og alle kan få en fair chance, hvor Danmark ind imellem kan virke meget småt og “topstyret” af et snæversynet mindretal, der bestemmer hvad det brede flertal skal lytte til for eksempel ved at afgøre, hvad der skal spilles i radioen og hvad der ikke skal!”
Har turen betydet noget for din fremtid?
“Det fik mig til at tænke, at man skal fandeme bare selv give den gas! Man kan ikke sidde og vente på, at man “rammer rigtigt”, og at en eller anden i de højere luftlag forbarmer sig og beslutter sig for, at man godt må være med i den lille eksklusive air play klub! Så da jeg landede i Danmark var jeg fast besluttet på at finde et sted, hvor jeg kunne spille min musik et par gange om måneden, og invitere andre musikere til at komme forbi, og spille deres for mad og drikkepenge. Live musikken skal ud, og være en del af den brede befolknings hverdag, og ikke KUN være noget man hører, hvis man decideret har købt en koncertbillet! Mere musik, flere lyttere og mere diversitet til den danske musikscene,” slutter Sidsel Marie Søholm, der er klar til at tage af sted til USA igen.
