workers inDenne lille EP, gruppens tredje pladeudgivelse, rummer fire engelsksprogede, smukt udførte og selvskrevne sange. Dermed holder ”Workers in Songs” de senere års kadence med én udgivelse om året. I 2013 debuterede de fem herrer nemlig med cd’en ”For Grandpa”, og året efter kom ”That Glorious Masterpiece”.

Bandet, der blev dannet i 2008, kalder sig selv for et ”folk’n’country band”. De har, hvis man skal dømme efter de stemningsfulde videoer, som pryder den endnu ikke helt færdige hjemmeside: www.workersinsongs.com, deres rødder i København, nærmere betegnet i miljøet omkring Christianshavn.

Der er både i instrumentvalget og i stilen megen medrivende 50´er-skiffle i bandet, iblandet en del oldtime og bluegrass. GAFFA har tidligere skrevet, at gruppens musik måske ikke er særligt original, men samtidig kaldt deres stil ”en alt andet end poleret, dejligt snavset, fordrukken og vingeskudt americana”. Lidt skævt og gammeldaws er det i hvert fald. Men hvad gør det? Det gynger og det fungerer, og der synges med gode, sprøde stemmer og umiddelbar charme.

De fem medlemmer er Jonas Skovlykke Jensen (trommer), Morten Dehn (bas), Ulrik Tarp Merrilgaard (elektrisk guitar, banjo, steel-guitar og sang), Michael Møller (akustisk guitar, sang og mundharmonika) og Morten Krogh på akustisk guitar, mundharmonika, sang og ukulele. Og – bør det tilføjes om sidstnævnte – en kraftig, karismatisk udstråling og et stærkt blik prydet af sygekassebriller og langt skæg.

Nu skal der så nok være en og anden, der tror, at gruppens navn hentyder til, at vi her har et agitationsudspil fra Dansk Musiker Forbund og det arbejdende musikerproletariat. Sådan er det ikke nødvendigvis. Sangene handler gennemgående om den uopnåelige, ægte kærlighed, og gruppens navn stammer fra en linje i Leonard Cohens sang “Chelsea Hotel #2”, der berører samme tema i beskrivelsen af en gang flygtig sex.

Grundlæggende er der dømt vemod, faldende blade og umulig kærlighed. Min favorit blandt de foreliggende fire udsøgte sange er den iørefaldende ”Baseball Game”, der – ret originalt – sammenligner livet med en baseballkamp. Men det er vel at mærke en kamp, der allerede er tabt, understreges det, for hun –kvinden for hvem hjertet brænder, er allerede skredet. Og hun ser ikke ud til at vende tilbage.

Om Scrapbook har forsanger og hovedsangskriver, Morten Krogh, følgende at sige:

“I Workers in Songs har vi altid elsket at arbejde med kontraster i musikken. Det har været særligt interessant at arbejde med på denne udgivelse, hvor vi arbejder med følelser som frustration, afsavn, magtesløshed og sorg ud fra fire forskellige vinkler. Alle fire numre fortæller om disse følelser. Alle fire numre kigger tilbage på fortiden, som var den en scrapbog, og ønsker at kunne ændre denne fortid, men må sande at dette ikke kan lade sig gøre”.

Fint og iørefaldende udspil fra de fem københavnere.