For et dansk publikum med interesse for nordisk folk er Väsen nok velkendt.
Selv mødte jeg Olov Johansson og hans nyckelharpa og kontrabasharpa første gang på Falun Folk Festival 1990, hvor han gik omkring og pushede Väsens debut-lp. Med på den var også Mikael Marin på bratsch og Roger Tallroth på guitar. I 1992 tog de navnet Väsen med udgivelsen Vilda Väsen, og indtil 2021 er det i alt blevet til 20 udgivelser som band ud over musikernes talrige andre udgivelser i andre bands og sammenhænge.
Undervejs har de haft selskab af André Ferrari på percussion. I 2020 forlod Roger Tallroth Väsen, som siden har været en duo, nu med Mickael Marin på violoncello da spalla (en oktav-bratsch – eller skulderholdt cello). Olov Johansson blev den første verdensmester på nyckelharpa i 1990 og modtog i øvrigt Zorn-mærket i guld i 2014.
Samarbejdet med Hawktail skyldes ikke mindst, at musikerne i dette band altid har haft Väsen som forbilleder. De er Brittany Hass, fiddle, Jordan Tice, guitar, og Paul Kowert, kontrabas, og de er især kendt fra andre bands som Punch Brothers, Dave Rawlings Machine og Crooked Still. Väsen søgte støtte til et par fælles turneer, og det blev efterfølgende til dette album. Alle numre er komponeret af musikerne i de to bands, og en del af dem indgår i deres repertoire andre steder – og kan findes i andre indspilninger.
Dette regulære poweralbum er forhåbentlig det første af en række – vi får se. Musikken er en fantasifuld blanding af Väsens nordiske polskor og Hawktails bluegrass og oldtime – tilsat en god portion cowboyswing og andre hjørner af rytmisk folk.
Af omslaget fremgår det lakonisk, at alle arrangementer er af Väsen & Hawktail. Men ikke mindst Mikael Marin står formentlig bag de levende og varierede arrangementer, som ofte er bygget op over ostinater (gentagne basrundgange). Han står også for fire af albummets 10 numre, Johansson for bare et, resten stammer fra Hawktail-musikerne.
Albummets smukkeste nummer er nok Marins ”Hymn til Sommernatten”, det vildeste er nok Kowerts ”Leadfoot”.
Det er godt at vide, at nordisk folk stadig udvikler sig, og netop Väsen har nu igen taget et markant medansvar for musikkens overlevelse i en global verden.
