Når vinteren rinder, og solens stråler begynder at få magt, vågner troldene og alferne af deres vintersøvn og begynder at gøre Bjergkongens slot Troldballehus klart til det store forårsbal. Når bjergkongen blæser i sit horn, dukker væsnerne op fra nær og fjern og fylder dansegulvet. Blandt alfer, nisser, elver, feer, jætter og alskens muntre skovfolk ses ellekonen Slattenlangpat, Vigtigpråsen, troldungerne og hylkerne. Alle drages i dans af skiftende orkestre indtil ork-orkestrets tordnende musik bliver for meget for nogle af gæsterne, og de søger ud i skovens mørke fred.
Her møder de lygtemændene, som gør mosen klar til at invitere alle ballets gæster ud til den yndefulde elverdans gennem Mosekonens bryg. Opløftede går alle herefter tilbage til Troldballehus og danser den sidste euforiske dans helt indtil den lyse morgen, før de tumler hjem i deres huler i skoven. Kun den vandrende kæmpe er ikke med til ballet. Han er for stor til at komme ind gennem slottets port, men han følger fornøjet det hele med sit højre øje gennem et vindue.
Således lyder i alt for korte træk den fortælling, der kan læses i 24-siders booklet’en til Trolska Polskas nye album ”Eufori”. Hvert af de 11 kapitler har sit medfortællende musikstykke og tilsvarende stemningsfulde billede af fantasyillustratoren Kent Overby Stück. Det giver eventyrlig god mening at kombinere kapitel og billede med lytningen af musikken. Det er næsten, som var det for børn og andre barnlige sjæle – og det er det måske også.
Den kreativt flittige kapelmester Martin Seeberg har igen iført sig sine troldeklæder og komponeret sit måske mest gennemarbejdede og sammenhængende musikalske epos til dato. Musikken formeligt emmer af troldkomponistens mørklødede tonerækker fra de svenske granskoves dunkle dyb – trods det, at fortællingen foregår på denne side af Øresund – og orkestrets kollektive arrangementer underbygger loyalt og effektfuldt kompositionerne. Det er Trolska Polska i fuldfed udfoldelse, ganske enkelt og intet mindre.
Uden at forklejne nogen af de syv stærkt kompetente musikere bemærker anmelderen, at Mads Kjøller-Henningsens fløjter, drejelire og sækkepibe indtager en hovedfunktion i de ekspressive, harpiksduftende arrangementer. Troldmandens lærling? Ja, hvem ved?
Hvad skal der siges mere? Blot dette: Læg cd’en i skuffen og lad den føre jer ind i den symbiotiske, mytiske totaloplevelse af musik, eventyr og illustrationer. Ingen kommer upåvirkede tilbage til den postmoderne verden.
www.facebook.com/TrolskaPolska/
