Gennem årene er folkemusikken og jazzen i flere tilfælde blevet fusioneret. Umiddelbart falder tankerne på den svenske pianist Jan Johanssons legendariske indspilninger af traditionel musik fra flere lande, og herhjemme kan nævnes ULC i kvartetformationen, hvor Mads Vinding og Peter Rosendal bidrog med farvningen fra jazzens univers af traditionel musik fra 1700-tallet og Fanø.
Den nydannede danske kvartet Tingo har bevæget sig ud i samme gebet. Med en besætning af trompet/cornet, tenorsax, kontrabas og trommer har de fortolket, hvad de benævner en nordisk musiktradition. Dybest set et meningsløst begreb, som trods det jævnligt anvendes, men lad nu det hvile her. Kvartetten fortolker dansk, svensk og norsk traditionsmusik og tilføjer egne kompositioner med angivelig inspiration herfra.
De gode og ganske fint varierede arrangementer følger jazzens konventioner med afspilning af temaet og efterfølgende improvisationer. I nærværende folkemusikalsk rettede øregange er det, måske naturligt, mest interessant, når de traditionelle melodier fortolkes. Egenkompositionerne fremstår umiddelbart mere som ren jazz, selv om jazzarrangementerne på samtlige stykker dog står som garant for pladens musikalske enhed.
Alligevel kunne denne anmelder ønske sig, at ideen med jazzede fortolkninger af traditionel musik var blevet gennemført konsekvent og dermed havde fuldstændiggjort albummets overordnede tematik. Når Tingo bevæger sig ind på folkemusikkens område og derved også retter sig mod et folkemusikpublikum, vil der deriblandt umiddelbart være tilsvarende fokus og interesse, og jazzlyttere ville næppe lade sig pikere af en gennemført tematik som den fremførte, måske endda for nogle tværtom.
Når de stramme briller er taget af næsen, vil anmelderen dog ikke benægte fornøjelsen ved gennemlytningerne af ”Kvartetten fra verdens ende” med Tingos trods forbeholdene ganske interessante projekt.
Tingo kvartetten fra verdens ende – YouTube
(2) TINGO – Kvartetten fra Verdens Ende | Facebook
